Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 40 år i Bispensgade: Nu flytter en af Aalborgs mest kendte vinhandlere

Af Michael Qureshi

Annonce

Af Frederikke Hougaard Hansen

Bor du i Aalborg og er bare en anelse vin-interesseret, så har du med stor sandsynlighed kendskab til Skjold Burne, som i 40 år har stået klar med kyndig og professionel vejledning til aalborgenserne i Bispensgade 1.

Skjold Burne er kendt for deres store sortiment gode vin samt whisky og rom. De har igennem årtier været mange aalborgensere’s foretrukne vinhandel.

Men nu sker der noget helt nyt for den ikoniske butik i byen. De har igennem længere tid ønsket sig mere plads, og nu er de nye lokaler ikke bare fundet. De er også klar til at åbne dørene i nye omgivelser.

Fra fredag den 19. maj kan du finde Skjold Burne på Boulevarden 5.

Mere plads til flere vinsmagninger

Søren Skovlund, som står i spidsen for teamet har arbejdet på højtryk for at gøre butikken klar og indbydende for kunderne på åbningsdagen. Og den målsætning går i opfyldelse.

Efter 40 år i Bispensgade: Nu flytter en af Aalborgs mest kendte vinhandlere

MigogAalborg fik lov at få et hurtigt kig inden for i den nye flotte butik. Vi fik også en lille snak med butiksejer Søren Skovlund, som nyder de nye omgivelser.

Søren glæder sig især over muligheden for fremover at kunne tilbyde små som store vinsmagninger i butikken. Den første spiritus- og vinsmagning er endnu ikke planlagt, men én ting er sikkert: Der bliver noget at glæde sig til!

”Vi ville gerne have lidt mere ro herinde, så folk kunne få muligheden for at smage på lidt forskelligt, når de handler. Fremover vil vi også kunne holde nogle vinsmagninger herinde – det skal man jo kunne sådan et sted. Men det har hidtil ikke været muligt – pga. pladsen,” fortæller Søren.

Efter 40 år i Bispensgade: Nu flytter en af Aalborgs mest kendte vinhandlere

”Vi vil formidle det her budskab om, at vi er flyttet – ikke lukket,” fortæller Søren og tilføjer derefter:

”Den eneste udfordring er nu, at få gjort os selv mere tydelige, nu hvor vi ligger et sted, hvor det måske er færre, der kommer gående forbi, end der gjorde i Bispensgade. Heldigvis har vi en trofast kundekreds, som forhåbentlig følger med.”

Vi er dog ikke i tvivl om, at Skjold Burne nok skal komme til at pryde Boulevarden og hive nye kunder til.

Imens Søren og hans ansatte får sat de sidste gode flasker på hylderne, kan aalborgenserne glæde sig til på fredag, hvor der som altid vil være god service, favorable tilbud og lækre smagsprøver at finde i den nye butik på Boulevarden 5!

Du kan følge med på Skjold Bjurnes Facebook-side

Fint besøg i Aalborg: Derfor er verdensstjernen i byen

Efter 40 år i Bispensgade: Nu flytter en af Aalborgs mest kendte vinhandlere

Del artikel

Andre læser også