Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 30 år som direktør: En Aalborg-legende takker af

Af Michael Qureshi
Ernst Trillingsgaard
Foto: Viggo Kragmann
Ernst Trillingsgaard Foto: Viggo Kragmann

Det er et af de helt store navne i dansk kultur, som nu takker af som direktør for en af Aalborgs mest betydningsfulde virksomheder.

Tirsdag formiddag kom meddelelsen om, at direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center Ernst Trillingsgaard fratræder sin stilling fra maj 2017.

Han har rundet 30 år i spidsen for den store kultur-institution i Aalborg, og “Trille” som han kaldes har spillet en markant rolle i udviklingen af byens kulturelle udtryk. Næste år fylder Ernst Trillingsgaard 77 år.

“Folk omkring mig ved, at det har været en meget svær beslutning af tage. Min alder har i flere år sagt, at jeg skal, men mit sind, min energi og min lyst til at fortsætte har i lige så mange år afholdt mig fra at gøre det. Men nu er jeg overbevist om, at tiden er den rette, og det er en lettelse, at der nu er sat dato for, hvornår jeg skal indlede min pensionstilværelse,” siger Ernst Trillingsgaard i en pressemeddelelse.

Det er en levende legende, som Aalborg Kongres & Kultur Center nu tager afsked med. Ernst Trillingsgaard er Ridder af Dannebrog og mangeårig direktør for et af Danmarks største kulturelle knudepunkter med et årligt besøgstal på mere end 500.000 personer.

Ernst Trillingsgaard, som blandt venner og bekendte blot kaldes Trille, trådte ind i branchen på direktørniveau allerede som 25-årig, da han i 1965 blev direktør i Holstebro-Hallen (nu Musikteatret Holstebro).

Her blev han hurtigt kendt som musikteaterdirektøren, der som den første fik ærkekøbenhavneren Dirch Passer ud i provinsen. Efter 20 år som direktør i Holstebro fratrådte han sin stilling for at blive direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center (tidl. Aalborghallen). Her kunne han sidste år fejre sit 30 års jubilæum, og i 2017 har han været direktør i branchen i 52 år.

Ernst Trillingsgaards virke har været kraftigt medvirkende til, at Aalborg i dag kan kalde sig en kongres- og kulturby.

Det kan eksempelvis aflæses i antallet af hotelværelser, der proportionelt sammenlignet med de andre store danske byer er markant højere i Aalborg. Derudover er omkring 800 heltidsstillinger i Aalborg, primært i hotel- og restaurationsbranchen, en direkte effekt af Aalborg Kongres & Kultur Centers evne til at tiltrække gæster til den nordjyske hovedstad.

Bestyrelsen i AKKC har nedsat et ansættelsesudvalg, der skal varetage rekrutteringsprocessen af en ny direktør til centret. Udvalget har besluttet at søge Ernst Trillingsgaards efterfølger fra den 2. oktober 2016 med ansøgningsfrist den 15. november 2016.

Fik du læst?

Det boomer i Aalborg: Her er de hotte nye spisesteder

Nam Aalborg

Del artikel

Andre læser også