Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyd sommeren ved kysten: Holdet hos EDC Danebo Hals står klar til at finde din drømmebolig

Af Christopher Høeg Lundberg
Foto: EDC Hals
Foto: EDC Hals

Sommermånederne er endelig kommet.

Og sommervarmen begynder så småt også at være der.

Derfor sidder du måske hjemme i stuen netop nu og drømmer dig ud i et sommerhus, hvor du får alvor kan nyde den danske sommer og lade dine bekymringer fordufte én efter én.

Den drøm står de hos EDC Danebo Hals klar til at hjælpe dig med!

I spidsen for salgsholdet står ejendomsmægler og indehaver af EDC Danebo Hals, Kristian Lysgaard.

“Jeg har selv sommerhus på Osbornsvej ved Hals. Jeg faldt for den nærliggende skov, hvor man kan køre helt ned til stranden og holde i skyggen – og vi besluttede, at skulle vi have sommerhus et sted i Hals, så skulle det være deromkring,” fortæller han til MigogAalborg. 

Nu arbejder han sammen med medarbejderne i butikken for at flere nordjyder ser charmen i et sommerhus ved den nordjyske østkyst.

Nyd sommeren ved kysten: Holdet hos EDC Danebo Hals står klar til at finde din drømmebolig
Foto: EDC Danebo Hals

Selv født i Hals

Vandet er altid populært, men de ser også hos EDC Danebo Hals, at mange købere søger mod byerne Hals og Hou.

Der sker nemlig også en hel del ting i byerne, der også inkluderer sommerhusejerne. Kristian Lysgaard anbefaler, at man evt. tjekker hjemmesiderne Hou.dk, Houmole.dk eller Visithals.dk ud.

“Hals og Hou er specielle byer, fordi de ikke kun er sommerhusbyer. De fungerer året rundt med skole, børnehaver, vinterbadeklubber osv. Derfor finder man her noget andet liv end f.eks. de byer, der kun er ferie-byer,” forklarer Kristian Lysgaard. 

Han er selv født i Hals – men ved udemærket godt, at man ikke nødvendigvis bliver Halsbo af den grund.

“Jeg er Aalborgenser, men der er alligevel en lille del af mig inde maven, der udmærket ved, at jeg kommer fra Hals. Min forældre er ikke fra Hals, så jeg er ikke 3. generation Halsboer, men jeg har dog Halsboer på kontoret – både en tilflytter og en, der er oprindelig Halsboer gennem flere generationer,” lyder det fra ejendomsmægleren. 

Moderne ledelsesstil

For Kristian Lysgaard er det vigtigt, at medarbejdere har mulighed for at holde fri, når de holder fri.

Altså forstået på den måde, at han betragter de ansatte som en ressource, der ikke bare skal drives og piskes til mere og mere salg.

“De har også brug for perioder, hvor de kan samle kræfter for så efterfølgende at ”vækste” – ligesom man kender fra de forskellige årstider. Nogle tider af året er der mindre energi – og nogle perioder er der mere energi,” siger han.

Han betaler for eksempel også for medarbejdernes medlemskort til fitness – for det kræver en god kondi at være den EDC-mægler i Nordjylland, der sælger fleste huse. Og hos EDC Danebo Hals har de været de bedste i hele regionen de seneste tre år.

Så den moderne ledelsesstil må jo virke, som den er tiltænkt.

“Flere af dem, vi har som mæglere nu, har også været trainees hos os. Jeg synes, det er så dejligt, at vi har givet så godt indtryk, at folk har lyst til at blive. Vi er lidt en lille familie.

Nyd sommeren ved kysten: Holdet hos EDC Danebo Hals står klar til at finde din drømmebolig
Foto: EDC Danebo Hals

Kigger du selv efter sommerhus i øjeblikket, så kan det være, at det er netop Kristian Lysgaard og hans team, der skal hjælpe dig.

Ifølge mægleren i Hals er liggetiden i området i øjeblikket på omkring 5 måneder, og et sommerhus kan erhverves til en kvadratmeterpris på omkring de 14.000 kroner.

Er du vild med udendørs sauna og brus – eller har du planer om at blive det – så er det også nu, du skal slå til. Det er nemlig to af tidernes hotteste sommerhustrends, fortæller mægleren.

Derudover kan du på østkysten se frem til en smule varmere vejr og et børnevenligt hav i området.

Er du blevet fristet, så har de hos EDC Danebo Hals allerede fundet tre mulige boliger i området, du kan tage et nærmere kig på:

Tjek et helt unikt kvalitetssommerhus lige ved stranden ud på linket her.

Eller var det noget med en flot og lækker helårsbolig lige ved Limfjorden og byen? Se den her.

Måske er du mere til et moderniseret og vedligeholdt nedlagt landbrug i naturens rolige omgivelser. Så er den lige her.

God boligjagt og god sommer!

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler