Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjysk design: Aalborg-iværksætter har kastet sig ud i ur-eventyr

Af Emil Kjær Jørgensen

På trods af, at de fleste af os næsten altid har skærm inden for rækkevide, der blandt andet kan vise klokken, er det klassiske armbåndsur stadig blandt verdens mest populære accessoires.

Det er nemlig mere end blot en tidsviser; det er i lige så høj grad et smykke, som for mange er lige så vigtigt som den nystrøgede skjorte eller de helt rette par sko.

Og nu tager den aalborgensiske iværksætter, Mikkel Christiansen, kampen op med giganter som Rolex, Seiko og Tag Heuer.

Han har netop startet det helt nye ur-firma Ebert Denmark, der har sin første danske ur-kollektion klar.

Nordjysk design: Aalborg-iværksætter har kastet sig ud i ur-eventyr

“Firmaet er opkaldt efter min farfars bageri i den nordjyske by Hellum, hvor masser af dansk kvalitetsbrød og kager blev langet over disken i en årrække.

Hans fokus var på solidt, dansk håndværk og ikke mindst den højeste kvalitet.

Derudover gik han altid rundt med et klassisk Seiko-armbåndsur, så han altid kunne holde øje med tiden, når det perfekte brød skulle bages.

Det inspirerede mig til at skabe et helt unikt ur, som har rødder i min egen historie og ikke mindst i den stolte tradition, som dansk arkitektur og design har.”

Nordjysk design: Aalborg-iværksætter har kastet sig ud i ur-eventyr

Nøje udvalgte materialer

Mikkel har fra start haft fokus på at skabe et tidsløst design, som både skulle være enkelt, men også have helt særlige kendetegn, så et Ebert-ur skiller sig ud fra mængden.

“Det særligt karakteristiske er remmen, som traditionelt set er to-delt.

Jeg har valgt et design, hvor rem og urkasse bliver til én enhed på urets bagside.

Jeg synes det giver et både æstetisk flot udseende, men samtidig også en stor funktionalitet, fordi man nemt kan montere en anden rem.”

Nordjysk design: Aalborg-iværksætter har kastet sig ud i ur-eventyr

Hvis man går med armbåndsur til daglig ved man også, at remmen med tiden kan blive både snavset eller gå i stykker.

“Selvom vores remme er lavet af ægte italiensk læder, har de jo bare ikke samme levetid som urkassen.

Derfor opstod idéen til, at remmen skulle være noget man kunne skifte – både pga. slid, men hvis man ønsker et andet æstetisk udtryk.”

Derfor medfølger der også en skruetrækker med uret, så man nemt kan skifte remmen på uret.

Nordjysk design: Aalborg-iværksætter har kastet sig ud i ur-eventyr

Der er lagt vægt på, at uret kun består af de bedste materialer. Udover de lækre remme, er urværket schweizisk, som er produceret af Ronda Swiss.

Glasset er lavet af den anti-refleksive safirkrystal.

Ebert-uret er derudover vandafvisende på op til 50 meters dybde.

Fra drøm til virkelighed

Uret blev lanceret i slutningen af maj, men processen med at skabe det perfekte armbåndsur har været en lang rejse for Mikkel.

“Jeg gik på HTX i Hjørring, hvor jeg tog designfag. Der sad jeg tit og legede med forskellige designs og skilte en masse forskellige ure ad for at se, hvordan de var designet.

Nordjysk design: Aalborg-iværksætter har kastet sig ud i ur-eventyr

Passionen for armbåndsure fortsatte bare, og efter jeg blev student begyndte jeg på en stor research-fase, hvor jeg blandt andet har besøgt Ronda i Schweiz og min leverandør i Hong Kong for at være med i samtlige processer.”

Ved siden af drømmen om at skabe en dansk ur-succes, arbejder Mikkel som driftchef i Føtex-kæden for at få økonomien til at hænge sammen.

“Jeg håber selvfølgelig, at folk tager godt imod uret, og jeg på sigt kan udvikle endnu flere fede produkter,” fortæller Mikkel.

Intropris resten af juni

Ebert har en pris på 1695 kr, men resten af juni-måned kører de med 15 % på uret, hvor man oven i købet får en ekstra rem med i prisen.

Nordjysk design: Aalborg-iværksætter har kastet sig ud i ur-eventyr

Urkassen fås i Skinnende guld / hvid, Skinnende sølv / hvid, Børstet guld / hvid, Børstet Sølv / hvid, Sandblæst sort / hvid.

Urremmen fås i farverne sort, blå, brun, mørkebrun, lysbrun.

Urlåsen fås i Børstet guld, Børstet sølv, Sandblæst sort, Skinnende guld, Skinnende sølv. 

Du kan se det fulde udvalg af urene her.

Del artikel

Andre læser også