Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dyt Dyt: I næste uge holder Bilka igen Bilbanko i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det kan godt være, at man kan grine lidt af, hvor skørt det er.

Men der er ingen tvivl om, at Bilkas påfund med Bilbanko er rasende populært. Der er altid rift om pladserne, hvor Bilka afspærrer et kæmpe område på parkeringspladsen udelukkende til Bilbanko.

Nu har Bilka netop meldt ud, at på tirsdag den 10. april er der igen Bilbanko ude i City Syd ved Bilkas parkeringsplads.

Konceptet er meget enkelt. Man booker en billet online, og ankommer så til arrangementet mellem 18-19 hvor man parkerer bilen. Fra 19-19.30 udleveres så bankoplader og den frekvens på radioen, hvor tallene råbes op, så alle kan høre det.

Fra 20-21.30 spiller man så bilbanko. Og det vigtigste? Man skal huske at dytte igennem, når der er banko på pladen.

Store præmier på spil

Der er store præmier på spil fra selve varehuset. Eksempelvis en Char-Broil T36G sort gasgrill, en tur til Bon Bon Land for 4 inkl. mad & drikke, vin, køkkenudstyr og mere.

Vi er vilde med konceptet.

Bilka oplyser på deres hjemmeside, at det er gratis at deltage, men de håber, at deltagerne støtter Børns Vilkår og børnetelefonen med en 50’er, som de samler ind til.

Du kan booke billet her

Læste du også vores artikel om, at Bilka også har Drive In-bio, hvor du kan se den helt nye Star Wars film, der netop er kørt i biograferne.

Ellers så læs den her

Del artikel

Andre læser også