Dyrebare oplevelser: Kom med bag kulisserne i Aalborg Zoo

I 82 år har Aalborg Zoo ligget på toppen af Mølleparken, og været gæsternes foretrukne destination, når de ønskede sig dage med dyrebare oplevelser.

Da haven åbnede i 1935, var det primært som oplevelsespark, hvor aalborgenserne for første gang kunne se dyr som kænguruer, bavianer, bjørne og løver – uden at forlade byen.

Sjove oplevelser med høj faglighed

Meget er sket siden, og mange flere eksotiske dyr er kommet til familien.

I dag er Aalborg Zoo meget mere end en oplevelsespark. Ambitionen har hele tiden været at kunne kombinere underholdning med læring for at sikre gæsterne en unik oplevelse.

Direktøren for Aalborg Zoo forklarer overfor MigogAalborg, at det i dag er endnu vigtigere at kunne være konkurrencedygtig og attraktiv, når man er oppe imod forlystelsesparker, som præsenterer den ene nye karrusel efter den anden.

”Gæsterne kommer ikke længere af sig selv, så det er vigtigt for os at være attraktive som park – men samtidig at bevare vores høje faglighed,” forklarer Henrik Johansen, som har været direktør i Aalborg Zoo siden 2005.

Dette skete bl.a. ved åbningen af Zoofari-scenen, hvor der året rundt arrangeres sjove og spændende forestillinger for havens gæster. Her har man virkelig mulighed for at opleve dyrene på tæt hold – og samtidig lære om dem på en sjov måde.

”Vi er blevet langt mere proaktive, end vi var for 20 år siden. Dyrepasserne har selv lyst til at speake og formidle, og det giver et helt andet nærvær for gæsterne,” siger Henrik og tilføjer:

”Vores største styrke er netop også, at vi alle er dedikerede og brænder for dyrene – både i og uden for Zoo. Vi er med til at løfte projekter på verdensplan, som gør en forskel. Det kan man da kun være stolt over.”

Levende attraktioner

Det er vigtigt at huske på, at modsat de fleste andre forlystelsesparker kan havens hovedattraktioner ikke bare vedligeholdes med lidt smørelse eller en skruetrækker.

Dyrene er foruden at være en del af et verdensomspændende avlsarbejde, der skal sikre arternes overlevelse, også levende væsner, som skal passes og plejes i døgndrift.

Her kommer havens faste dyrlæge Trine, ind billedet.

Når man møder Trine, så mærker man straks hendes passion for dyrene. Hun brænder virkelig for at gøre en forskel.

Ved siden af hendes job som dyrlæge, er hun samtidigt lektor i fysiologi på AAU og er bl.a. også involveret i forskning om havpattedyr.

Og tror man, at jobbet som dyrlæge hovedsageligt består i at nusse med nyfødte løveunger, så kan man godt tro om igen.

”Det er et stort privilegium at være så tæt på dyrene, men samtidig består meget af mit job af administrative opgaver, hvor det gælder om at holde styr på alt fra registreringer, sygdomsovervågninger og dyretransporter.” fortæller Trine, som forsøger at bevare det store overblik med hjælp fra sin opslagstavle.

Et arbejde med mening

For Aalborg Zoo er det vigtigt, at både dyr og mennesker føler sig godt tilpas i parken. Derfor bruges der hvert år mange penge på at optimere faciliteterne og gøre omgivelserne endnu mere spændende.

Men baggrunden for alle disse tiltag rækker alligevel langt ud over havens indhegning, i og med at alle disse, i sidste ende, er afhængige af hinanden.

Når dyrepasseren Marianne fodrer elefanterne i anlægget, imens nysgerrige gæster kigger på, så benytter hun samtidigt lejligheden til at fortælle om de mange internationale projekter, som Aalborg Zoo – og deres gæster – er med til at støtte.

For Marianne giver hendes arbejde mening. Ikke kun fordi hun får lov at omgive sig med dyr, som hun elsker højt. Men også fordi at hun ved, at hun også er med til at gøre en forskel.

”Vores store projekt “Black Mambas” har virkelig været et altafgørende initiativ de seneste år, hvor vi har fået nedbragt krybskytteri med 76% i det område, hvor vi arbejder. Det svarer til, at vi har været med til at redde 100 elefanters liv om dagen – i et helt år,” fortæller Marianne stolt om dét projekt, som MigogAalborg tidligere har delt med jer.

Elefant afslørede graviditet

Selvom Aalborg Zoo også har gang i mange projekter udenfor Zoo, så er det trods alt havens beboere, som de ansatte er tættest på til daglig.

Marianne har været dyrepasser i Zoo i over 12 år, og er nu tilknyttet Afrika-afdelingen, hvor hun bl.a. er i tæt kontakt med elefanter, giraffer, mus og fugle.

”Jeg kan godt lide dyr, og de væsner, de er. De kan ikke styres som mennesker eller bestikkes med penge. Jeg kan få meget tid til at gå med at studere dem og observere deres adfærd. Det er utroligt interessant,” forklarer Marianne, som også på egen krop har set, hvad især elefanterne er i stand til.

”Jeg oplevede i en periode, at vores elefant Maj var utrolig fokuseret på min mave. Hun sugede på den med snablen, hvilket jeg syntes, var meget mærkeligt.

Tre uger senere fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Hun kunne lugte det,” fortæller Marianne og forklarer, at imens menneskets lugtesans kan ligge på et enkelt frimærke, så strækker elefantens sig over 16 fodboldbaner.

Sommerferie i Aalborg Zoo

Danmarks mange sommerlande er uden tvivl en god destination, når der skal være fart på, og børnene trænger til at brænde krudt af.

Er man derimod i humør til en hyggelig dag i tæt selskab med familien, så er Aalborg Zoo et ret godt bud. Her ønsker man at kombinere det sjove og underholdende med læring og kvalitetstid med hinanden.

Udover en rundtur , hvor man sammen kan opleve og fascineres af dyrene, så byder haven også på grønne arealer, legepladser, grill-områder og zoo-inspirerede spisesteder, f.eks. Skovbakken.

Også anmeldelserne på Tripadvisor taler sit tydelige sprog: 98,5% af gæsterne har haft en god oplevelse, når de forlader haven.

I hele sommerperioden, vil der være en lang række aktiviteter for børn og voksne. Bl.a. Zoommerskolen, hvor børnene virkelig kan være med bag kulisserne og i en hel uge opleve, hvad det vil sige at være dyrepasser.

Find hele Aalborg Zoos arrangementskalender her.

Lækker mad til hverdagen: KaffeFairs nye koncept kan alle være med på

Du kender det måske?

Opvasken har hobet sig op i samme luftlag som den filtrede knold på toppen af hovedet, som efterhånden er fast inventar, når man omsider er halvvejs gennem ugen.

Den gastronomiske kreativitet er i samme sølle forfatning. Nu er der en redning i KaffeFairs nye hverdagskoncept: Folkekøkken.

Fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 17.00- 20.00 kan aalborgensere invitere deres nabo, ven, partner eller kollega forbi KaffeFair på Strandvejen og spise sig mætte og glade for den nette sum af 85 kr. per mand.

Derudover kan der tilkøbes både forret og dessert – hvilket vil sige, at man på en ganske almindelig hverdagsaften kan forkæle sig selv med en treretters menu for under 200 kr. Dertil kan der opgraderes med en flaske vin for kun 200 kr. eller 40 kr. pr. glas.

Hos MigogAalborg besluttede vi os for at teste konceptet, og besøgete derfor KaffeFair på Strandvejen på en ikke særlig glamourøs, onsdag.

Og på netop sådan en dag er det oplagt at slå vejen forbi KaffeFairs nyeste afdeling.

Stemningen er uformel og hyggelig. Prisen er mere end fair, og man er garanteret ikke at gå sulten i seng.

Gennemført lækkerhed

Denne onsdag stod Folkekøkken-menuen på spansk hakkebøf med bagte grøntsager og krydrede kartofler som hovedret, men vi sprang selvfølgelig også på både forret og dessert – hvilket viste sig, at være et klogt træk.

Forretten var denne dag blomkåls-pannacotta, sprød kalkunchorizo samt grillet ølandsbrød med en lækker cremet grønkålspesto. Frisk og smagfuld og godt afstemt imellem det salte og søde.

Da sidste bid velstegt hakkebøf i hovedretten var sunket, var vi allerede kommet godt rundt fyldt godt op på alle fronter af sansespektret.

Men selvfølgelig måtte aftenen fuldendes med dessert, som denne dag stod på kokkens udvalgte kagetapas bestående af henholdsvis hindbærsnitte, cheesecake, islagkage og brownie.

Det gennemgående for retterne var først og fremmest, at de var velsmagende og ærlige: Man får, hvad man bestiller – og meget mere til.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at KaffeFairs køkken har flair for kokkekunsten og ved, hvad der skal til for at få en ganske almindelig hverdagsret til at blomstre, både smags- og udseendesmæssigt:

Det sprøde ølandsbrød knasede i ganen, hakkebøffen smeltede på tungen og garnituren var afstemt, mens kagetapas-tallerkenen sang en duet så sød, at den overgik enhver godnatsang.

Alt i alt en perfekt måde at fejre en ganske almindelig og uformel hverdagsaften på – uden at gå på kompromis med hverken smag eller det gode selskab – og uden at få et hul i pengepungen.

Ugens fristende Folkekøkken-menu bliver løbende præsenteret på KaffeFair’s Facebookside.

Du kan holde dig opdateret her.

Kvalitet og ærlig mad for 85 kr.

KaffeFair Strandvejen er den socialøkonomiske virksomheds seneste satsning. I marts måned kunne de slå dørene op til den nye restaurant og café.

Med denne beliggenhed kan KaffeFair være tilstede i den bydel, hvor mange aalborgensere har deres hverdag. Strandvejen er central, men alligevel tilpas tilbagetrukket fra centrums til tider hektiske stemning.

Det betyder, at der blandt andet har været rum til at dyrke nogle af de folkelige koncepter og værdier, som den socialøkonomiske virksomhed især er kendte for – og stolte af.

Især lørdagsbrunchen og de store månedlige langbordsspisninger, Aalborg Spiser Sammen, har været en bragende succes, og derfor udvider caféen nu med det nye hverdagstiltag, Folkekøkken.

Hverdagsretter med et twist

Som med alt andet hos KaffeFair er der i deres Folkekøkken tænkt over hver en detalje. Foruden at kreere genkendelige livretter med et kulinarisk twist, gør køkkenet også en dyd ud af at tænke forbruget af råvarer bæredygtigt.

“Vi bestræber os på at kunne servere økologisk, folkelig mad med lokale rødder – og vi bruger det, der er i sæson og tænker over, hvordan råvarerne kan indgå som ingredienser på tværs af menuplaner for at reducere den typiske risiko for madspild”, fortæller Jørgen Rasmussen, som er kok i KaffeFair.

Du kan holde øje med menuen hos KaffeFair Strandvejen lige her.

Fylder storcentre til bristepunktet: Gurli Gris kommer til Aalborg

Hvem havde troet, at en lille tegneserie-gris kunne fylde storcentre til bristepunktet landet over?

Men sådan er det bare med Gurli Gris. Hun er blevet et globalt fænomen, som er elsket på samtlige kontinenter i verden.

I Kina mente de endda, at det blev så meget med Gurli og hendes skøre familie, at en kinesisk videodelingstjeneste fjernede 30.000 klip med Gurli Gris.

Angiveligt fordi Gurli Gris blev så populær, at hun blev brugt i modkulturer til skade for ‘mainstream værdier.

Fænomenet er skabt i England, hvor hun bærer navnet “Peppa Pig”.

Du kan møde Gurli og Gustav i Aalborg

I Danmark elsker vi derimod den glade gris og hendes lillebror Gustav, og børnene svælger de sjove små tegnefilmen med den lille gris i sig både fra Ramasjang og Netflix.

Nu kan børnene i Aalborg og omegn også møde selveste Gurli Gris. Tegneserie-hittet er for tiden på en større landstour i storcentre, og hvor end de kommer, så fyldes de helt op.

Når efterårsferien starter så kommer Gurli Gris og lillebror Gustav til Aalborg Storcenter. Det sker søndag d. 14 oktober klokken 12.00.

Det bliver en halv times show med søde sang og masser af sjov. Derefter kan alle børn kramme og få et billede sammen med Gurli og Gustav.

Først show og så en selfie med Gurli

Aalborg Storcenter skriver på sin Facebook-side;

“Der vil først være show. Det starter kl. 12.00 og varer ca. 30 minutter. Efter showet får børnene mulighed for at komme helt tæt på deres idoler og hilse på både Gurli og Gustav Gris.

Meet & Greet starter ca. kl. 12.45 og varer til der ikke er flere børn der mangler at møde dem – alt efter hvor mange mennesker der kommer, vil der være pause i løbet af Meet & Greet, da Gurli og Gustav Gris har brug for luft

Stor støtte: I regn og blæst blev der løbet penge ind til Børns Voksenvenner

Calvin Harris’ store sommerhit ’One Kiss’ brager ud af de to store sorte højtalere, der er placeret uden for indgangen til Utzon Centeret ved Østre Havn.

Måske prøver den desperat at jage de sorte skyer væk, der truer på himlen og tilbagebringe den varme sommer. Men den ser ud til at tabe slaget.

Næsten 200 løbere er blevet sendt afsted på en i alt knap 5,3 kilometer lang rute til velgørenhedsløbet for organisationen Børns Voksenvenner, hvor deltagerne selv kunne vælge, hvor mange de runder, de løb.

Adskillige modige løbere tog den 16 omgange, så det svarede til et marathon, og især ved Kulturbroen var det en udfordring, da man løb i vand til knæene.

Flere steder på ruten står under vand, det styrter ned i flere omgange, og det blæser en halv pelikan. Men folk gennemfører og sikrer, at der bliver støttet op om det gode formål.

Børns Voksenvenner er en landsdækkende humanitær forening med et hovedkontor i København og 41 lokalafdelinger rundt omkring i Danmark, hvor voksne kan søge om at blive ven til et barn, der mangler en ekstra voksen i sit liv.

Børn, som eksempelvis har mistet en forælder eller som altid kun har haft en. Organisationen består primært at frivillige hænder, der får sat vind i sejlene og sørger for en velfungerende organisation.

Han er manden bag velgørenhedsløbet

En af de frivillige er 43-årige Søren Klinsmann, som er manden bag Børns Voksenvenners løbearrangement, som løb af stablen i går lørdag i Aalborg.

Og så er han selv voksenven gennem fem år til Magnus Guldager Slipsager på 13 år. Med 48 sponsorater fra virksomheder primært med base i Aalborg, og en række frivillige fra Børns Voksenvenner i ryggen, har han arbejdet siden begyndelsen af året på at skabe velgørenhedsløbet.

”Jeg lavede aftalen om at benytte Utzon Centeret i januar, og så har jeg arbejdet på det siden marts, hvor jeg fra maj måned brugte hver dag. Det har jeg også gjort siden august.”

Søren Klinsmann er en ægte ildsjæl.

Med sin egen fortid som både overvægtig og ordblind, har han viet sit voksenliv til at hjælpe andre, der har brug for ekstra omsorg og vejledning i hverdagen.

Fortid som overvægtig inspirerede

De store vinduespartier oplyser det store rum med det lyse træloft skabt af nu afdøde Jørn Utzon, men de bevidner også om den kommende regn, der truer de løbeglade deltagere langs havnefronten.

Rummet er udsmykket med runde borde beklædt med hvide duge, og på to langborde står store chokoladekager pyntet med click mix og hasselnødsflager klar, til når løberne vender tilbage. Kager, de fleste nok ville have svært ved ikke at kaste sig over.

Men Søren Klinsmann selv – han skal ikke have noget.

Igennem hele sin barn-og ungdom har han været overvægtig. Han elskede mad, slik og så drak han for meget alkohol.

Men glæden ved mad og drikke skulle vise sig at være et uligt kærlighedsforhold. For det satte sine markante og farlige spor, for en dag vejede han 185 kilo.

En december-dag i 2007 tog han derfor en beslutning, der skulle vise sig at være livsændrende for den madglade mand.

”Jeg sagde til mig selv, at nu skulle jeg tabe mig 15 til 20 kilo. Den 7. april 2008 stoppede jeg med at spise kage, slik og chips, og jeg har ikke spist det siden. Jeg kommer aldrig til det igen,” fortæller han.

Har løbet 231 halvmarathons og 65 hele

To år efter stopper Søren Klinsmann med at drikke alkohol.

”Det kommer jeg heller aldrig til igen.”, fortæller han med et fastbesluttet ansigtsudtryk.

Siden sin livsstilsændring har Søren Klinsmann løbet 231 halvmarathons og 65 hele af slagsen, og så har benene også taget ham gennem blandt andet fem gange Aalborg Brutal Marathon og The Polarbear Challenge i Grønland.

I dag er han ikke bare 20 men hele 90 kilo lettere og tusindvis af overskud rigere. Det overskud bruger han blandt andet på at være voksenven.

At være voksenven skaber glæde for begge

De første løbere begynder ligeså stille at indtage det store oplyste rum. Det er både voksne og børn, der kommer ind. ”Bare tag alt det kage, I vil, drenge”, råber Søren Klinsmann igennem lokalet til to lyshårede drenge. Det skulle han ikke sige to gange.

”Jeg følte, at nu havde jeg tid og energi til at være voksenven, og jeg havde ikke selv noget barn, og så ville jeg gerne gøre det. Det kræver ikke så meget. I starten troede jeg, at man skulle noget hele tiden, og at det skulle koste penge. Det behøver det ikke.”

Søren Klinsmann og Magnus Guldhammer Slipsager ser nu hinanden cirka hver 14. dag, hvor de blandt andet dyrker motion sammen og tager i svømmehallen.

”Så har jeg en åben folkevogn, den kører vi rundt i om sommeren”, fortæller han med et smil.

For at kunne blive voksenven skal man netop, som Søren Klinsmann, have noget at tilbyde. Birgit Klitgaard Leong er centerleder for Børns Voksenvenner i Aalborg, og fortæller, at det ikke bare er alle, der kan blive voksenven.

”Man skal have ren straffeattest for at blive voksenven. Man skal have tid og være stabil i sit liv, så man bliver et stabilt holdepunkt for barnet.”

For det at være voksenven skal være noget, man virkelig vil, og som man ikke føler som en sur pligt. Birgit Klitgaard Leong fortæller også, at venskabet ikke kun er givende for barnet. At være voksenven giver mindst ligeså meget.

”De synes, det er dejligt. Det er sjovere at være i Zoologisk Have med et barn, end det er at være det selv.”, fortæller hun.

Jeg har vundet en grill

Flere af deltagerne begynder at indtage de runde borde og stille sig i kø til kaffen. Håret på de fleste afslører, at de har været ramt af regnen.

”Jeg har vundet en grill. Jeg er lige flyttet i rækkehus, så det mangler jeg.”, siger en glad kvinde. ”Jeg har aldrig vundet noget før”.

”Det er jo hovedpræmien. Tillykke”, svarer Søren Klinsmann hende.

Gasgrillen er bare en af de sponsorgaver, som bliver givet til dagens løb. Med i præmiepuljen finder man blandt andet også sko, weekendophold og en række gavekort.

Med Søren Klinmanns fortid har han med lørdagens velgørenhedsløb forenet sin passion for løb og sin rolle som voksenven til at sprede glæde for andre igennem en god sag og et godt formål.

Som prikken over i’et kommer Magnus Guldhammer Slipsager ind i rummet knap 5,3 kilometer senere. Plaskvåd i håret. Også ramt af det ubarmhjertige regnvejr.

Han stikker Søren Klinsmann en high five, som spørger ham ”Gik det godt?”, hvortil hans ven svarer med et smil malet i ansigtet ”det var sjovt.”