Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DYRBERG/KERN lancerer nyhed: Åbner Pop Up-butik i weekenden

Af Martin Fruensgaard

Oftest kan aalborgenserne kigge misundelsesværdigt på København, hvor der året rundt bliver afholdt adskillige kollektionssalg på det populære brand DYRBERG/KERN.

Smykkefirmaet erkender også, at på grund af hovedkontorets placering i netop København, har de altid blot afholdt et årligt kollektionssalg i den ende af landet.

Men grundet stigende efterspørgsel fra aalborgensere har DYRBERG/KERN nu besluttet, at det skal der laves om på. Derfor rammer smykkefirmaet nu Aalborg med et pop-up kollektionssalg.

Kollektionssalget, der finder sted i Gravensgade i midtbyen, vil samtidig ringe julen ind, når de slår dørene op i weekenden fra fredag til søndag d. 1-3. december.

DYRBERG/KERN er et verdenskendt smykkefirma, der siden starten i 1985, har været kendt for at lave smykkedesigns tegnet i hånden, og er synonym med sensualitet og skønhed, hvorfor der burde være rig mulighed for helt at ramme plet til julen 2017.

DYRBERG/KERN lancerer nyhed: Åbner Pop Up-butik i weekenden

DYRBERG/KERN lancerer nyhed: Åbner Pop Up-butik i weekenden

Hos smykkefirmaet glæder man sig meget til at afholde kollektionssalget i Aalborg, hvor de til lejligheden har været i arkivet for at finde kollektioner frem, der er helt oppe i tiden.

”DYRBERG/KERN kollektionssalget er en perfekt anledning til at gå på opdagelse i vores vintagekollektioner, som jo på fineste vis vækker genkendelse i de trends, vi ser i dag. Gå derfor efter øreringe, halskæder og ringe med knald på – både på størrelse, design og farver.

Det handler om at lege med sit udtryk i dag, og her er altså den oplagte mulighed. Vi har også et udvalg af vores absolutte best-sellers med, så julegavehandlen bliver nem og overskuelig,” siger Gitte Dyrberg, kreativ direktør og founder, til MigogAalborg:

Man kan møde direktøren

Til kollektionssalget er der også mulighed for at møde direktøren i egen person.

Gitte Dyrberg har nemlig en masse familie i Aalborg og en stor forkærlighed for byen, hvorfor hun selv vil være til stede under kollektionssalget, parat med stylingtips til de besøgende kunder.

Samtidig med, at DYRBERG/KERN har været helt nede i de ældste gange i arkivet, er det også i Gitte Dyrbergs eget arkiv og kollektion, der er blevet fundet smykker frem til kollektionssalget.

DYRBERG/KERN lancerer nyhed: Åbner Pop Up-butik i weekenden

Især lægges der vægt på, at det er 80’er og 90’er mode, som vil være at finde. Og det hænger altså godt sammen med, at det lige nu er meget in at klæde sig i det, DYRBERG/KERN kalder for, de store statement pieces.

Mulighed for flere gode handler

Der kan specielt gøres gode handler på store øreringe med vedhæng, så der er rigelig mulighed for at fange de on-trend smykker, som giver god mening at pryde sig med lige nu.

DYRBERG/KERN lancerer nyhed: Åbner Pop Up-butik i weekenden

DYRBERG/KERN oplyser, at der på kollektionssalget vil være en lang række af fordelagtige priser på alt lige fra øreringe til armbånd, halskæder og ure, hvor det kommer til at være fastsatte priser, der er inddelt på følgende måde:

  • Øreringe, ringe, halskæder + vedhæng, armbånd: 1 stk. 200, 3 stk. 500.
  • Kædearmbånd, læderarmbånd & perlearmbånd: 1 stk. 100, 3 stk. 250
  • Læderhalskæder, perlehalskæder: 1 stk. 100, 3 stk. 250
  • Designer’s Limited (statement smykker): 1 stk. 300
  • Alle ure: 1 stk. 400

Du kan se Facebook-begivenheden for kollektionssalget her.

DYRBERG/KERNs kollektionssalg i Gravensgade 9, 9000 Aalborg, fredag d. 1/12 klokken 11-19, lørdag d. 2/12 klokken 10-17 og igen søndag d. 3/12 klokken 10-17.

Del artikel

Andre læser også