Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter to år: Du er Smyk flytter i nye lokaler i midtbyen

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Du er Smyk. Indehaverne  Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen.
Foto: Du er Smyk. Indehaverne Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen.

Historien om smykkecaféen Du er Smyk er en ægte iværksætterhistorie.

Efter at have mistet deres job hos Great Dane Airlines, der gik konkurs i 2021, valgte veninderne Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen at start deres egen virksomhed.

Det blev en smykkecafé, og her to år efter åbningen, må man så sandelig sige, at de har opbygget en succesrig virksomhed.

Faktisk så succesrig at de nu vil ligge mere centralt i Aalborg.

Derfor rykker de fra butikken på Østerbro og ind på Østerågade 13, hvor der tidligere har ligget en guldsmed. Her får de 170 kvm at gøre godt med.

“Det har været en spændende proces, og vi glæder os meget til at byde jer velkommen i de fantastiske lokaler.

Det er både med glædestårer, men også lidt sørgeligt at sige farvel til butikken på Østerbro, det var her det hele startede for kun 2 år siden. Vi glæder os til at tage imod jer!!” skriver de på Instagram, hvor de annoncerer nyheden.

Hvornår butikken åbner har de endnu ikke afsløret, men vi følger selvfølelig op på det.

Del artikel

Andre læser også