Drop januar-kuren: Få alt på menukortet hos Sam’s Barbeque til 54 kr.

Skrevet af: Redaktionen

Kalenderen siger nu 5. januar, og mange af jer har nok allerede opgivet den kedelige og besværlige januar-kur, som ikke ligefrem gør hverdagen i corona-land mere spændende.

Derfor er det jo meget heldigt, at legendariske Sam’s Barbeque kører alt på menukortet til blot 54 kr. RESTEN af januar. – naturligvis kun som take away.

Det ligner en kærkommen mulighed for at sætte tænderne i den mytiske 40D, eller måske bare en lækker sprød pizza eller snasket burger.

Forkæl dig selv med en 40D

Menukortet er stadig det samme, som det har været de sidste 32 år – men måske er du én af dem, der endnu ikke har haft muligheden for at få prøvet den legendariske 40D, der blev opfundet hos Sam’s i fordums tid.

Den har altid været populær, men især de sidste 15 år har den været meget efterspurgt.

Til de (endnu) uvidende er en 40D en slags indbagt sandwich og består af kebab, pommes frites, salat og hjemmelavet dressing.

”Vores sovs og kebab er anderledes, end andre steder. Hos os er alt hjemmelavet, og vi sammensætter selv krydderierne. Vi laver også vores kebab selv frisk hver dag,” forklarer de om 40D.

40D sovsen er lavet på hemmelig opskrift

Den legendariske 40 D-sovs laver de naturligvis også selv, og den er tophemmelig.

Dog vil de godt afsløre, at det tager seks minutter at lave en 40 D inkl. de tre minutter, som den skal have i ovnen – du kan dermed hurtigt komme hjem i isolation igen.

Hvad: ALT på menukortet til 54 kr.
Hvor: Sam’s Barbeque
Hvornår: HELE januar

Du finder hele menukortet her