Læge, iværksætter og kunstner: Nasseh drømmer om et liv væk fra hamsterhjulet

Da jeg kontaktede Nasseh Hashemi med henblik på et interview, havde jeg en klar idé om, hvad denne artikel skulle handle om.

Den 29-årige nordjyde er i slutfasen af et utroligt spændende PhD-projekt omkring brugen af kunstig intelligens til robotkirurgi, og set fra en Aalborg-vinkel, er det på alle måder fedt, at vi har forskere, der er med til at skubbe til den globale medicinske udvikling.

Da jeg sætter mig med Nasseh over en kop kaffe – eller en chai latte i hans tilfælde – opdager jeg dog hurtigt, at forskningsprojektet kun er en brøkdel af alt det, der gør ham fascinerende.

Nasseh er nemlig læge, forsker, iværksætter, spirende kunstner, og så forsøger han aktivt at udleve den drøm, vi alle går rundt med: At bryde ud af hamsterhjulet og leve et liv på egne præmisser.

Før vi kommer dertil i hans historie, så lad os zoome ind på PhD-projektet, som han har store ambitioner for.

Banebrydende forskning

Nasseh er fremfor alt et venligt og imødekommende menneske, så da jeg beder ham forklare hans forskning som om, jeg var en 5-årig, kvitterer han med et “det er en også en god øvelse for mig.”

Essensen af projektet, forklarer han, er at han og hans team har lavet et kunstigt intelligens program, som kan vurdere robotkirurgi.

“Det vil sige, at jeg i princippet har lavet en AI-hjerne, som skal kunne se på robotkirurgi og sige ‘hvad sker der her?’ Bliver der syet, bliver der klippet, bliver der skåret? Og er det en novice eller en ekspert, der udfører operationen?

I sidste ende skal det munde ud i et feedback-system, der skal bruges til træning af robotkirurger. Lige nu er det nemlig sådan, at en ekspertkirurg står bagved novicen og guider hele operationen.

Det er selvfølgelig fint, sådan har det altid været, men hvis man kunne få en AI til at gøre præcis det samme, sparer man ressourcer og tid,” forklarer Nasseh.

Projektet afleverer han om en måned, og én af konklusionerne er, at teknologien findes til at koble AI op til robotkirurgi. Algoritmen kræver mere arbejde for at blive implementeret på landets hospitaler, men døren er sparket åben.

Teknologi du ser i Star Wars

Den PhD-studerende har dermed genereret ny viden til et forskningsområde i udvikling, og han kunne vælge at starte på en speciallæge uddannelse, som mange vælger at gøre. Faktisk er det kun 25% af læger, der tager en PhD, som fortsætter med forskning.

Det forholder sig dog anderledes for Nasseh. Han har brugt to år på at tilegne sig ny viden om kunstig intelligens, og han har tænkt sig at bruge det som et springbræt til næste projekt, som om muligt lyder endnu mere interessant – og ret utroligt.

“PhD’en har været en fordybelse for mig, men det der ligges op til efter PhD’en, det kan gå hen og blive meget mere spændende.

Hvis man har en algoritme, der kan vurdere robotkirurgi, hvad vil der så ske, hvis man kobler den op på selve robotten?” spørger han retorisk.

Svaret er: Autonom kirurgi. Eller formuleret som en 5-årig ville forstå det: Selvstyrende robotter, der opererer på mennesker.

“Det er et helt nyt felt inden for medicin. Vi burde jo faktisk have det her interview om to år, når forskningen er kommet lidt videre,” siger han med et grin.

Håbet er, at han kan søge finansiering til denne type forskning og sammen med sit team være med til at indvarsle det næste kæmpeskridt inden for medicin.

“Ærligt talt, jeg kan få alt dette til at lyde megastort, men realiteten er, at det bare er luft, fordi vi er jo ikke startet på det endnu,” siger Nasseh ærligt og tilføjer:

“Jeg er jo ikke den første, der har tænkt de tanker, og selvfølgelig bliver der forsket i det, men forskningen er ikke så langt endnu.

Når man ser Star Wars og Star Trek ser det jo meget let ud, men problemet er at det er svært rent praktisk at koble robotten til noget kunstig intelligens. Udfordringen er, at man har læger, der står for robotkirurgi, og ingeniører, der står for udviklingen af den kunstige intelligens, men du har ingen personer, som kan begge dele.”

Som et menneske med ægte pionerånd dæmper disse udfordringer dog ikke hans entusiasme for emnet, som han mener er det næste store medicinske fremskridt.

Ikke bange for at prøve idéer af

Selvom Nasseh har brugt de seneste to år på at lave sit PhD-projekt, har han sideløbende arbejdet som læge på Aalborg Universitetshospital og startet flere virksomheder i samarbejde med venner og kollegaer.

Hans første virksomhed, SimuChoice, startede han under studiet. Han ønskede at træne sine kirurgiske færdigheder på en operationsdukke, men da han fandt ud af, hvor dyre de er (“de koster det samme som en lille bil”), besluttede han sig for at fremstille sin egen dukke.

Initiativet blev kåret til en innovationspris og efterfølgende tilbød han modellerne til medicinsk færdighedstræning via SimuChoice.

Desværre satte corona-pandemien en stopper for virksomhedens udvikling. I stedet startede han en lægefaglig konsulentvirksomhed, som stadig kører. Her yder de lægefaglig bistand og konsulentydelser til forskellige instanser.

“Hvor mange virksomheder var det?” spørger Nasseh tænksomt efter han har taget en tår af sin chai.

Det kan være lidt svært at holde styr på, når man i en alder af 29 år har været medstifter af hele fem forskellige virksomheder. Nogle har han valgt at lukke, mens andre kører videre, men fælles for alle tiltagene er, at han ikke er bange for at prøve sine idéer af.

At være iværksætter ved siden af sit studie og lægefaglige arbejde og ovenikøbet skrive en PhD får mig til at tænke, at jeg sidder overfor lidt af et supermenneske, men nordjyden er netop det: En rigtig nordjyde. Udover at være beskeden er han ikke drevet af materiel rigdom, men derimod det meget jordnære ønske om at have mere tid til sine andre interesser.

At leve et liv på egne præmisser

Som mange af os andre fik Nasseh også et chok, da han forlod medicinstudiet og skulle ud i det “virkelige liv.” Her er der travlt, rigtigt travlt, og det gælder især sundhedsvæsnet, hvor læger og sygeplejersker løber sig halvt ihjel for at nå det hele.

“Det er ikke fordi, at jeg ikke elsker det lægefaglige. Det gør jeg. Men da jeg blev færdig med medicinstudiet og skulle ud at arbejde, mærkede jeg, at der er så meget pres i sundhedsvæsnet.

Man er meget presset som læge på sygehuset og ret hurtigt tænkte jeg ‘okay, jeg vil gerne arbejde her, men jeg vil gerne arbejde på mine egne vilkår.’

Jeg var nødt til at finde et eller andet ved siden af lægefaget, så jeg kunne opretholde livet og eksempelvis tage ferie, når jeg har lyst. Eller hvis der sker noget uventet, vil jeg kunne tage tid væk fra arbejde uden at skulle bekymre mig om at være økonomisk afhængig af det,” fortæller han.

Jeg spørger ham nysgerrigt, hvordan hans ideelle liv ser ud om 10-15 år, og han svarer lige så ærligt.

“Mit ideelle liv ville være, at jeg arbejder som speciallæge, og at jeg har en virksomhed ved siden af som understøtter mit liv.

Og så har jeg en god del fritid til at gøre alt muligt andet udover arbejde, virksomhed og forskning. Grunden til at jeg gerne vil have mere fritid er fordi, at jeg har mange interesser, som jeg føler stille og roligt bliver undertrykt jo længere hen i arbejdslivet, man når.”

Hvis du tror, at du har formet en idé om, hvem Nasseh er som menneske i løbet af dette interview, tror jeg stadig ikke, at du kan gætte alle hans fritidsinteresser. De strækker sig vidt fra sportsgrene som fægtning, svømning og skateboard til kunstneriske udfoldelser som musik og kunstmaling samt en stor lyst til at rejse.

“Jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan springe ud som kunstner. Det er sådan set det eneste lille projekt, jeg aldrig har givet nok tid,” tilføjer han og viser nogle af sine malerier på telefonen, som jeg uden den mindste grad af høflig overdrivelse kan sige er rigtig gode.

“Det jeg vil sige med det er ikke så meget, at jeg laver kunst, men mere at jeg håber at komme til et sted i livet, hvor jeg har et stærkt udtryk af mig selv i min hverdag som ikke er arbejdsrelateret,” understreger han.

Håbet for en global udvikling

Det ville være en stor bjørnetjeneste at stoppe fortællingen om Nasseh her, fordi selvom han er drevet af et ønske om selv at kunne styre sin tid, ligger der en lige så stor ambition om at bidrage med noget og gøre en forskel for nogen lokalt og globalt.

Den ambition er iboende hans PhD-projekt, som direkte lægger op til en fremtid, hvor kunstig intelligens og robotteknologi skaber mere luftrum i et ekstremt presset sundhedsvæsen.

Og så drømmer han om at den udvikling, der sker – både fra egen hånd, men også andre dygtige forskere – skal komme mindre ressourcestærke lande til gode.

“Dét tredje verdens lande mangler er ressourcer, men det de har er fantastisk viden. Altså, der er virkelig mange personligheder, der kan tænke ud af boksen og tænke på en måde, vi ikke kan her i den vestlige verden.

Jeg håber, at jeg kan få nogle af de kræfter involveret i forskningen omkring AI og robotkirurgi, fordi det er egentligt dem, man har brug for for at revolutionere noget i verden. Jeg vil gerne, hvis det bliver en global udvikling,” fortæller Nasseh åbenhjertigt.

Hvad vil det sige at være en god læge?

Den unge mand er en del af en ny generation af læger og forskere, der har anderledes drømme for lægegerningen.

Han udfordrer den hidtidige forestilling om, at et succesfuldt arbejdsliv som læge nødvendigvis er lig med at bruge alle vågne timer på hospitalsgangene. Og at patienterne faktisk kan have mere gavn af læger, der også prioriterer alt det uden for arbejdet.

“De tidligere generationer af læger de ofrede jo alt på karrieren, og de er vildt dygtige. Det er dem, man ringer til, når alt brænder, og så kommer de ind og fyrer op for nogle cowboy moves og redder patienten.

Det er jo også noget, man selv gerne vil, men de har ofret så meget på karrieren, og hvad sker der, når den slutter? Mange af os yngre læger tænker, at det ikke kun skal være arbejde, der definerer os, fordi hvis det er tilfældet slutter livet jo, når karrieren slutter.

Vi er også rent samfundsmæssigt et sted, hvor folk begynder at åbne øjnene for, at man også skal have et godt liv for at være en god læge, eller hvad man nu ellers laver,” reflekterer han og rammer dermed tidsånden ret præcist.

Som Nasseh flere gange understreger i løbet af interviewet, er han i gang med en proces. Han har ærligt og åbent delt sine drømme for fremtiden, både personligt og professionelt, men det betyder ikke, at han er i mål med det.

Ligesom med PhD-projektet er det fordybelsen, der er vigtig for ham, og den er med i alt, hvad han foretager sig. Det er derfor ikke de lette løsninger, han går efter, men de meningsfulde.

Hvordan Nasseh Hashemis liv ser ud om 10 år er svært at gisne om, men jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi gentager interviewet om et årti, er der utallige nye opdagelser, refleksioner og fortællinger, han kan dele på lige så sympatisk vis.

Læs også: Fik stor investering: Her kan du smage kaffen fra Løvens Hule