Anmeldelse af Drømte mig en drøm: En musikalsk sanseoplevelse for alle generationer

Er man født og opvokset her i Danmark, så kan man næsten ikke undgå at være blevet eksponeret for vores danske sangskat.

Sange, vi har sunget, når vi har været i kirke til højtider. Sange, vi har sunget i bilen på vej på sommerferie. Sange, vi har hørt vores forældre nynne, når de vaskede gulvet derhjemme.

Den danske sangskat er altid omkring os og er noget af det, der binder vores fællesskab allerstærkest sammen.

Netop dette blev grundlaget for den teaterkoncert, der fik premiere på Aalborg Teater i lørdags.

I mere end et år havde det dygtige ensemble øvet sig på sangskattens mange facetter, og dette blev endelig til virkelighed på scenen, hvor smukke stemmer og visuelle virkemidler samledes i én stor musikalsk pærevælling.

Hele forestillingen startede bløde og dybfølte melodier fra en stryger på scenen – der ikke længe efter blev afbrudt af et kæmpe chok … og så var man ligesom i gang.

Herefter blandede visuelle effekter sig med musikken, der blev fremført så mange kreative og innovative måder, at det var svært at følge med.

Eksempelvis blev der lavet musik med både vand og værktøj – og cirka alt deri mellem. Ingen vidste, hvad næste scene bød på.

Begejstring blandt alle generationer

Drømte mig en drøm lykkedes i den grad med at tage publikum med på en rejse gennem sangskattens historie: Lige fra arbejdersange over årstidssange til sange, der hylder ungdommen i al sin mangfoldighed.

Det var svært ikke at trække kraftigt på smilebåndet, da Sebastian Aagaard Williams og Karla Rosendahl fremførte Den jeg elsker, da Evrim Benli og resten af ensemblet lavede piruetter i hindu-nederdele, eller da Ferdinand Falsen-Hiis pludselig brød ud i noget, der mindede om rap under Arbejd’, Arbejd’.

Drømte mig en drøm fik i løbet af sin spilletid bevist, at Den Danske Sangskat kan andet end at blive sunget fra hårde stolerækker i én monoton og forudsigelig tone – men i stedet kan fortælles af dygtige skuespillere i sjove kostumer, fantastisk scenografi og et dygtigt orkester.

Alle generationer var samlet i teatersalen, og det var tydeligt, at begejstringen rejste rundt mellem dem i forhold til, hvilken sang der blev sunget.

Teaterkoncerten formåede dermed at gøre lige præcis, hvad den blev sat i verden for: At genskabe den fællesskabsfølelse, der muligvis er vigtigere end nogensinde lige nu.

Et absolut must-see, hvis du – efter mange måneder i hi – trænger til at blive alvorligt sansestimuleret.

Drømte mig en drøm kan opleves frem til 5. juni og du kan købe billet lige her.