Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drøm dig ned sydpå: Vinbar lokker med kæmpe Sangria buffet

Af Emil Kjær Jørgensen

Har du været på ferie i Spanien eller nabolandene, kender du nok alt for godt den kølende og beroligende effekt, som et iskoldt glas Sangria kan have på både krop og sind.

Efter nogle vilde sommerdage i maj kan vi i disse dage ikke ligefrem prale af høje temperaturer i Aalborg, men derfor kan vi da godt drømme os væk til varmere himmelstrøg og lækre drinks.

Den opfattelse deler Duoro Wine Bar i Danmarksgade bestemt også. På torsdag den 21. juni har de nemlig Sangria Buffet hele aftenen til 250 kr.

”Vores buffet af Sangria starter kl. 17 og varer helt frem til kl. 22,” fortæller Stig, medejer af Duoro Wine Bar, til MigogAalborg.

Drøm dig ned sydpå: Vinbar lokker med kæmpe Sangria buffet
Foto: Duoro WIne Bar

Fire forskellige slags

Ad libitum er noget vi nordjyder forstår, og der er bestemt lagt op til en fornøjelig aften, når man kan drikke, så meget man vil hele aftenen.

De fleste er nok bekendte med den klassiske røde Sangria, men Duori Wine bar går skridtet videre og tilbyder hele fire forskellige hjemmelavede slags: Klassisk Sangria, Hvid Sangria, Rose Sangria og Sort Sangria.

Den klassiske er lavet med Ruby portvin, mørke røde frugter, mens den hvide er lavet på hvid portvin, hvid hvidvin og lyse frugter som æbler og melon.

Den rose Sangria består af rosevin, rose portvin og lyse røde frugter, mens den sorte består af Ruby Portvin og mørke frugter som eksempelvis brombær.

”Vi håber selvfølgelig på godt vejr, så vi kan servere på Frederikstorv,” fortæller Stig til MigogAalborg og fortsætter:

”Man kan selvfølgelig købe snacks og tapas ved siden af, hvis sulten melder sig.”

Buffeten af Sangria bliver måske en helt oplagt fejring af Danmarks VM-kamp mod Australien, som slutter omkring kl 16.

”Folk er velkommen til at fejre sejren her ved os, og hvis Danmark kommer i finalen, kan jeg vist godt love, at vi laver endnu et Sangria-event,” afslutter Stig med et smil til MigogAalborg.

Du kan læse mere info her.

Del artikel

Andre læser også