Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drama i Superligaen: AaB ryger ud af Top 6 slutspil i sidste sekund

Af Michael Qureshi

Søndag den 17. marts vil blive husket som en vild dag for de store sportshold i Aalborg.

Først kvalificerede ishockey-mestrene Aalborg Pirates sig til DM-semifinalen med en 4-1 sejr over Herning Blue Fox.

Siden vandt Aalborg Håndbold pokalturneringen for første gang i klubbens historie med en finalesejr over Skanderborg i et drama.

Men AaB fuldendte desværre ikke et Aalborg sports hattrick, da de på få sekunder gik fra at være med i Top 6 slutspillet til at ryge ned i nedrykningsspillet.

Skæbnen var ond ved AaB

AaB gjorde ellers deres for at komme i Top 6 med en 3-1 sejr hjemme på Aalborg Portland Park over AGF.

Men skæbnen var så ond over for AaB. Først scorede FC Nordsjælland mod Vendsyssel i kampens sidste del, og så vendte man blikket mod Esbjerg.

Her stod den 1-1 helt frem til 90. minut, da Esbjerg desværre for AaB scorede til 2-1 mod Vejle i overtiden.

Dermed væltede hele kabalen for AaB, og de trak nitten sammen med Randers og AGF.

Det var Kasper Pedersen, der bragte AaB foran på et hovedstød i første halvleg efter flot dominans og god støtte på tilskuerpladserne trods blæst og regn.

Kort før pausen kom AGF dog på omgangshøjde, da Peter Ankersen fik udlignet.

Men AaB hentede de tre point først ved Patrick Kristensens mål, og AGF gjorde det ikke lettere for dem, da de fik en mand vist ud kort efter.

I slutfasen satsede AGF, og det gav plads til sæsonens store AaB-profil Lucas Andersen, der scorede et drømmemål til 3-1.

Men lige lidt hjalp det, da skæbnen altså ville det anderledes.

Del artikel

Andre læser også