Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

DR med nyt koncept: Søger foreninger og klubber til kendt program

Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg fra 'I hus til halsen'. (Foto: © Matias Brenø Olsson)
Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg fra 'I hus til halsen'. (Foto: © Matias Brenø Olsson)

Har din forening i Aalborg-området brug for en kærlig hånd? 

Så er der nu en helt særlig mulighed for at få professionel hjælp til at forvandle slidte og faldefærdige lokaler.

Det populære tv-program “I Hus til Halsen”, som sendes på DR, søger nemlig for første gang ikke kun private boligejere – men også klubber, foreninger, NGO’er og ildsjæle, der har brug for bedre rammer til deres arbejde.

I programmets 14-årige historie har eksperter hjulpet danskere med at renovere og optimere deres boliger, så de igen kan sælges. 

Onsdag aften hjalp programmet så for første gang en klub i Nexø på Bornholm.

Og nu udvides konceptet mere fast, så også “fællesskabslokaler” kan få en makeover.

Mulighederne er mange. 

Ifølge DR kan det for eksempel være:

  • En fodboldklub med et nedslidt og ubrugeligt klubhus
  • En ildsjæl, der arbejder for integration, men mangler egnede lokaler
  • Et dyreinternat med stærkt forældede faciliteter
  • En ungdomsklub, der trænger til nye rammer og bedre indretning

Kort sagt er det kun fantasien, der sætter grænser – så længe der er et fællesskab eller et projekt, der virkelig har brug for hjælp.

For at deltage i programmet skal man være indstillet på at åbne dørene for tv-holdet og dele sin historie med seerne. 

Derudover skal man kunne afsætte fire dage til selve makeover-processen og samle frivillige, der kan hjælpe til undervejs.

Du kan læse mere og sende en ansøgning på vegne af din klub via DRs hjemmeside.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.