Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fokus på vigtige emner: Festival inviterer til gratis events i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Peter Qvortrup Geisling
Foto: DR
Peter Qvortrup Geisling Foto: DR

Mandag var der premiere på årets udgave af festivalen Don’t Fear the Weird.

Det er en festival, hvor der er ekstra fokus på psykisk sygdom og sårbarhed i Aalborg og Frederikshavn. Den løber frem til på torsdag d. 13. oktober 2022.

Her sætter en række nordjyder spot på livet med psykisk sygdom.

Formålet med festivalen er at sikre dialogen, nuancerne og debatten omkring psykisk sygdom og gøre op med fordommene.

Temaet for årets Don’t Fear the Weird er “bevæg din sjæl”, og arrangørerne håber at give forslag til, hvordan der kan skabes bevægelse.

Hvordan man kan udvikle sig, flytte sig, bevæge sig og dermed leve det gode liv med en psykisk sygdom.

Der vil på festivalen bl.a. være foredrag og workshops om seksualitet, dating og psykisk sygdom, fortællekoncert med Franciska “fra syg i potten til powerwoman”, film og oplæg med debat, guidet tur på slap-af-stien, foredrag med Peter Qvortrup Geisling og Persille Ingerslev, medrivende koncert “Stærk og Sårbar” og livsglad vitaminindsprøjtning med Souvenirs.

De fleste af arrangementerne indeholder brugerfortællinger fra det levede liv med en psykisk sygdom.

Dertil er der udkommet spændende podcasts med brugere af Psykiatrien på kanalen “Shh, det taler vi ikke om”. (kan høres på alle streamingstjenester).

Der er blandt andet en rigtig spændende talk på Kaffefair onsdag d. 12. oktober “Vil du være min kæreste” med Else O og andre spændende gæster.

En ud af fem danskere rammes

Psykisk sygdom er mere udbredt end mange tror. Faktisk er det 1 ud af 5 danskere, der rammes af psykisk sygdom i løbet af et år

På trods af at det er meget udbredt, foregår der hver dag stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom i samfundet.

Konsekvenserne af en psykisk sygdom kan blive langt mere alvorlig, hvis den får følgeskab af en kold skulder.

Derfor er det vigtigt, at danskerne begynder at tale mere åbent om psykisk sygdom, skriver arrangørerne bag festivalen.

Åbenhed gør det nemlig lettere at leve et godt liv med psykisk sygdom og giver bedre mulighed for at komme sig.

Læs mere om festivalen og arrangementerne her.

Hvad: Don’t Fear the Weird festival
Hvor: Bl.a. på KaffeFair, Biffen og på Hovedbiblioteket
Hvornår: 10.-13. oktober 2022

Del artikel

Andre læser også