Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spreder juleglæde på børneafdelingen: 30-årig har indsamlet 600 julegaver til indlagte børn

Aalborg1-scaled-e1765711842773-1024x614
Privatfoto


For mange børn forbindes december med julekalendere, julegaver og hyggelige stunder.

Men for nogle børn foregår juletiden på en hospitalsstue.

Netop derfor har 30-årige Martin Dyrhøj brugt størstedelen af sin fritid om aftenen og i weekenderne på at samle julegaver ind for at kunne donere dem til indlagte børn.

I alt har han i år samlet 600 gaver ind til børne- og ungeafdelinger på fem sygehuse i Aalborg, Aarhus, Randers og Viborg.

Alene i Aalborg har han afleveret 200 gaver.

Udnytter sit netværk

Initiativet startede tilbage i 2018. Dengang var han nyopstartet selvstændig og havde lyst til at udnytte sit netværk til at gøre noget meningsfuldt.

Gennem sin virksomhed i marketingbranchen havde han kontakt til flere kunder, der sælger legetøj online.

Hans idé var, at arbejde gratis for dem, mod at de så donerede legetøj til hans projekt. Og den var de med på.

De endte med at donere langt mere legetøj end aftalt.

“Det er fedt at kunne bruge sit netværk til noget, der gør en forskel på et dybere plan,” siger han.

I starten donerede han til børnene på sit lokale sygehus i Viborg, men i år har han indsamlet så mange gaver, at han har haft mulighed for at donere til i alt fem sygehuse.

Derfor kontaktede han Aalborg Universitetshospital og fik en lang liste tilbage over antal børn på afdelingen og aldersgrupperne.

“Gaverne kurerer selvfølgelig ikke børnene, men de gør dem glade og giver dem måske et lille pusterum fra sygdom. Og det er helt fantastisk at opleve,” fortæller han.

Måtte flytte “julemandens værksted”

I ugerne siden oktober har han derfor haft travlt med at indsamle og sortere gaverne.

I starten foregik arbejdet hjemme i hans treværelses lejlighed, men i takt med at mængden af gaver voksede, måtte han flytte julemandens værksted ned på sin arbejdsplads, hvor der var bedre plads.

Spreder juleglæde på børneafdelingen: 30-årig har indsamlet 600 julegaver til indlagte børn
Privatfoto

Siden har gaverne stået stablet fra gulv til loft, og i sidste uge kunne han overrække dem til personalet på de forskellige sygehuse.

“Det blev jo til lidt flere gaver, end jeg havde regnet med, da jeg gik i gang i oktober,” siger han med et smil.

Martin er nu færdig med at aflevere gaverne – og nu mangler han bare at købe julegaver til sin egen familie.

Han er fast besluttet på at gentage projektet igen til næste år.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.