Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er du Danmarks nye madtalent?: Dommerne er på jagt efter den næste MasterChef

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Er du en haj i et køkken og vild med at lave mad?

Eller kender du en, der mestrer alle kogekunstens tricks og bør vise hele Danmark, hvad han/hun dur til?

Så er det nu, der skal slås til, for MasterChef søger deltagere til en ny sæson, som bliver den 11. i rækken.

Dommerne er på udkig efter nye madtalenter, der kan deltage i en ny omgang af det populære tv-program, og hvis du er klar på en sjov og udfordrende oplevelse i MasterChef-studiet, er det måske dig, de leder efter.

For at kunne deltage i MasterChef skal du opfylde nogle få krav.

Sådan kommer du til casting

Hvis du vil ansøge om at komme med i tv-hittet, skal du som minimum være fyldt 18 år, og du må hverken være uddannet, i arbejde eller tidligere have arbejdet som professionel kok.

Du må godt have taget grundforløbet på hotel- og restaurantskolen, men du må ikke have været i praktik.

Det er i orden, hvis du er uddannet bager, men ikke konditor. 

Optagelserne forventes at finde sted i foråret og evt. efteråret 2024.

Hvis man går hele vejen og kommer i finalen, skal man dog max. være på optagelse i 18 dage sammenlagt.

Lad topkokke bedømme din mad

Det populære program har kørt på dansk tv siden 2011 med forskellige danske topkokke som dommere, og også denne gang vil nogle af landets dygtigste og skarpeste kokke og madeksperter være klar til at smage på retterne.

Som deltager i MasterChef får du altså chancen for at lade topkokke bedømme din mad, og du vil med garanti udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Der afholdes indledende castings fra uge 4 og til og med uge 8, og det sker i København og Århus.

Hvis du går videre fra den første casting, vil der være en slutcasting lørdag 24. februar eller lørdag 2. marts 2024.

Til slutcastingen kommer du til at lave mad. 

Holdet bag MasterChef skal have din ansøgning senest 12. februar 2024 – men meget gerne tidligere, da der løbende indkaldes til casting.

DU ANSØGER LIGE HER

Del artikel

Andre læser også