Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs vildeste villa?: Flyt ind i et dobbelt vandtårn til 14 mio. kr.

Af Michael Qureshi
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff

Vi har tidligere skrevet om mere unikke huse og boliger i Aalborg.

Blandt andet kom Borgen på Hobrovej til salg, som i den grad har noget historik i sig.

Men nu er en helt vild bolig røget på markedet lige her i Aalborg.

De fleste huse kan sagtens være med på elementer som vægge, gulve, tag og vinduer. En del bliver sorteret fra, når formen skal være rund – og endnu flere ryger, når forhistorien skal tælle erhvervet vandtårn.

Men fra tid til anden sker det, at denne type helt utraditionelle adresser rammer boligmarkedet – og der er Villa Vandtårn, som netop er blevet udbudt til salg, altså i blandt.

Det skriver Boliga.dk

330 kvadratmeter store bolig

Den over 330 kvadratmeter store bolig er nemlig oprindeligt to vandtårne, der har henholdsvis 81 og 56 år på bagen.

I dag er der dog tale om en villa med blandt andet kogeø, stue, forældreafdeling og gæstetoilet.

Dertil kommer noget mere utraditionelle elementer som 360’s grader udsigt over Hasseris og Aalborg, de i alt fire etager og en tagterrasse, som liebhavermæglerkæden Lilienhoff, der har ejendommen til salg, beskriver som “mageløs”.

Den ligger på Vossvej 25A.

Aalborgs vildeste villa?: Flyt ind i et dobbelt vandtårn til 14 mio. kr.
Foto: Lilienhoff

Man skal da også have været god til at spare op, hvis man skal rykke ind på de mange kvadratmeter.

Ifølge Boliga skal der nemlig betales 44.578 kroner pr. kvadratmeter, hvilket altså svarer til, at hele ejendommen koster 14,8 millioner kroner.

Aalborgs vildeste villa?: Flyt ind i et dobbelt vandtårn til 14 mio. kr.
Foto: Lilienhoff

Den dyre del af Aalborg

Det dobbelte vandtårn ligger i liebhaverområdet Hasseris i Aalborgs centrale 9000-postnummer, som naturligvis er at finde i den dyrere ende af landets prisrampe.

I år er en gennemsnitlig huskvadratmeter i området nemlig gået for 22.413 kroner, hvilket er det samlet dyreste Aalborg-område at købe villa eller rækkehus i.

Det viser nye tal fra årets hushandler ifølge Boliga.

Men selvom Aalborg Kommunes gennemsnitlige priser er ganske betragteligt dyrere end mange af de omkringliggende kommuners, er der dog fortsat en bid vej op til landet øvrige storbyer.

En gennemsnitlig huskvadratmeter i Aalborg Kommune er i år gået for 15.652 kroner, mens de tilsvarende i Odense gik for godt 16.700 kroner.

I Aarhus har årets huskøbere betalt knap 24.400 kroner – mens Københavns nyslåede husejere har givet hele 42.356 kroner pr. kvadratmeter.

Det svarer til, at en villa på 120 kvadratmeter i hovedstaden i gennemsnit er gået for lige godt fem millioner kroner.

Du kan se salgsopstillingen her

Del artikel

Andre læser også