Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dobbelt bøf, ost, bacon: Grillen Burgerbar lancerer vild variant

Af Stine Kjølby Christensen

Der er stadig et par måneder til, at vi skal stå skarpt i det lette sommertøj – men det er alligevel ikke for tidligt at komme i rigtig god form.

Og skal formerne være rigtig lækre i år, så er der kun én vej at gå … og det er ned til Grillen Burgerbar.

Her har man nemlig lanceret en ny burgervariant, der i den grad kommer til at sætte sig fast i både dit hjerte, mavesæk … og blodårer.

Dobbelt op på alt

Navnet er “Almighty E:Men” og dækker over en burger af den kaliber, man næsten kun turde drømme om.

Inde i de smørbløde briocheboller finder du nemlig både dobbelt op på bøf, dobbelt op på bacon, dobbelt op på Emmentaler-ost, rå løg, sennep, pickles og selvfølgelig: Grillen’s hjemmelavede mayo.

Dobbelt bøf, ost, bacon: Grillen Burgerbar lancerer vild variant

Vi besluttede os at kigge forbi for at se om Almighty E:Men kunne leve op til vores saftigste drømme.

Udover den nye burger bestilte vi Curly Fries og Sweet Potato Fries samt alle de dips, Grillen overhovedet kunne levere – vi var nemlig sultne.

Og det var i den grad også nødvendigt med en god appetit.

Den nye burger bugner nemlig af snask og kærlighed, og trods vores massive appetit gik der ikke længe, før vi måtte kigge flovt på hinanden og hviske: “Er du også mæt?”

Ikke desto mindre var der intet galt med burgeren. Den lever virkelig op til sit almighty-navn, og er du gigantisk burgerfan, så skal denne altså også på dit CV.

Som bonusinfo kan vi fortælle, at du ved at bruge koden “takeaway20” endda får 20 % rabat, når du bestiller den nye burger som take away.