Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hold på hat og briller: DMI varsler vindstød af stærk storm i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Bedst som sneen er væk, og foråret titter frem, er der et andet vejr fænomen, vi skal forholde os til.

DMI varsler vindstød af orkanstyrke i dele af Nordjylland.

Det gælder bl.a. Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt natten til fredag, fredag morgen og formiddag.

Vi ringede ind til den vagthavende meteorolog hos DMI for at høre, hvad status er på Aalborg.

Hun kunne fortælle, at mens store dele af Nordjylland får stormende kuling med vindstød af stærk stormstyrke, er der mere friktion inde i Aalborg pga. bygninger og omkringliggende natur.

Det betyder konkret, at vinden ikke er helt lige så slem, men at det stadig bliver vindstød af stærk storm.

Denne type vindstød beskrives på følgende måde af DMI: “(…) kraftigere end kuling. Kigger vi på Beaufort-skalaen, inddeles den i storm og stærk storm. Ved storm kan træer rives op, og der kan komme alvorlige skader på huse. Stormens vindstyrke ligger mellem 24,5 og 32,6 m/s.”

Du skal dermed stadig passe på, hvis du begiver dig udenfor i morgen, fredag.

Du kan følge med i vejret her.

Del artikel