Farligt vejr: DMI varsler snestorm i Nordjylland

Tidligere i dag snakkede vi her på MigogAalborg med DMI, der kunne melde, at der er 15 cm sne på vej mod Aalborg.
Men nu opjusterer DMI kraftigt.
For i en ny varselsmelding oplyser DMI, at der er decideret snestorm på vej mod Nordjylland.
“DMI venter snestorm. 10 – 13m/s fra sydøst og samtidigt snefald – i perioder mellem 10 og 15 cm sne på 6 timer og sammenlagt 10-20 cm i varslingsperioden.”
Varslingsperioden er fra på onsdag kl. 06:00 til onsdag kl. 17:00.

“Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning.
Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude,” oplyser DMI.
Varslet er af kategori 2, der er det næsthøjeste varsel og betyder, at der er tale om farligt vejr.
Vi følger naturligvis udviklingen her på MigogAalborg.