Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI varsler: Skybrud og kraftig regn på vej

Af Nathalia Hentze Nielsen

Weekenden var suveræn, hvis du elsker varmt vejr og skyfri himmel.

Er du allerede blevet lidt forvænt, må vi desværre skuffe dig; sommervejret holder desværre ikke.

Faktisk kan du forvente rigtig meget regn allerede i nat.

DMI varsler, at der fra midnat til tirsdag kl. 12.00 er risiko for kraftig regn og lokale skybrud i Aalborg og Nordjylland.

“I aften og i nat kommer der en del regn ind over Danmark fra sydvest.

I den forbindelse er der risiko for kraftig regn eller lokale skybrud. Kriteriet for kraftig regn er, at der falder mere end 24 mm regn på 6 timer, mens kriteriet for skybrud er mere end 15 mm på 30 min.

Den kraftige nedbør kommer i forbindelse med en koldfront over Nordsøen, der i aften og i nat bevæger sig ind over Danmark og skubber den varme luft væk.

Når det sker, kan der komme meget regn eller tordenbyger. Det er dog endnu noget usikkert, om kriterierne for kraftig regn eller skybrud bliver opfyldt,” skriver de.

Du kan holde dig opdateret omkring vejret her.

Del artikel

Andre læser også