Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI-varsel: Risiko for kraftig torden og regn i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

DMI har netop udsendt et vejr-varsel, der advarer om kraftig regn og torden i det meste af Nordjylland.

Her i Aalborg gælder varslet fra klokken 06.00 i morgen tidlig til og med klokken 12.00 søndag.

Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 mm på 6 timer. Regnen kan være ledsaget af torden.

Derfor kan der komme kraftig regn og torden

Kold luft strømmer ned over Danmark fra nord og nordvest og søndag ser det ud til, at et større område med byger vil passere ned over os. Bygerne ser igen ud til at blive kraftige og kan være med både hagl og torden.

Bygerne ser ud til at blive kraftigst i Nordjylland og på Sjælland, Falster, Møn og Bornholm, og her er der risiko for at der kan falde mere end 24 millimeter regn på 6 timer og derved opfylde kriteriet for kraftig regn.

Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes. Store mængder vand påvirker trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser.

Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.

Du kan selv følge med i situationen her.

Del artikel