Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er den gal igen: DMI udsender varsel om skybrud og torden

Af Emil Kjær Jørgensen

Så er den gal igen.

Vejret er noget ustadig i de her dage, og nu har DMI igen udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud og torden.

Varslet gælder stort set over hele landet, men her i Aalborg-området gælder varslet fra klokken 18.00 – 22.00 i aften.

“Der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter,” fortæller DMI.

En ny tur i skybrudsmøllen

Ifølge DMI kan vi her til formiddag få lidt sol, men i eftermiddag tager vi endnu en tur i skybrudsmøllen, når en koldfront bevæger sig ind over landet vestfra, og der kan dannes kraftige regn- og tordenbyger.

DMI skriver følgende i forbindelse med varslen:

“Vær opmærksom på , at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig.

Luk vinduer og døre. Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller færdes på store, åbne områder som f.eks. fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig”

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.