Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI melder ud: Sådan bliver vejret til The Tall Ships Races

Af Nana Sofia Hansen

Du går sikkert og spekulerer på, hvordan vejret bliver under The Tall Ships Races, som tyvstarter i morgen, onsdag – og resten af ugen.

Den flotte folkefest på havnen byder på pragtfulde træskibe, madboder, koncerter og et brag af et festfyrværkeri lørdag aften.

På søndag kan du opleve afslutningssejladsen Parade of Sail fra kl. 13.00-15.00, hvor alle træskibene stævner ud i flot salut. Find mere info om programmet her.

Men hvad med vejret?

Vi har talt med DMI, og vi viderebringer her deres bud på, hvordan vejret bliver i Aalborg, mens havnefronten er indhyllet i træskibe.

Vejret bliver lidt af en cocktail

Sagt helt kort – vejret bliver som en pose blandede bolsjer.

Surt og sødt. Regn og sol.

DMI melder ud: Sådan bliver vejret til The Tall Ships Races

“Karakteristisk for sommeren i år er, at vejret hele tiden skifter. Og denne uge er ingen undtagelse.

På onsdag vil se vi en todeling af landet, hvor det sydøstlige Danmark får et par varme dage, op til 30 grader, mens nordvest – inklusive Aalborg – får noget køligere vejr,” siger DMI til MigogAalborg.

Først regn – så sol

Onsdag eftermiddag kl. 15.00, når festpladsen på havnen åbner, må du finde dig i risiko for regn. Så tag paraplyen med – under temperaturer imellem 22 og 24 grader.

Næste dag, torsdag, hvor havnen er spækket med aktiviteter og åbningstale på Slotspladsen kl. 15.00, er du atter nødt til at væbne dig med tålmodighed.

DMI melder om en smule regn i Aalborg – og temperaturer fortsat på mellem 22 og 24 grader.

DMI melder ud: Sådan bliver vejret til The Tall Ships Races

Men når weekenden rammer, er der bedre nyt. For selvom temperaturen falder, tyder det på at blive et par nogenlunde solrige dage.

“Weekenden i Aalborg – både fredag, lørdag og søndag – kommer næppe over 19 grader. Til gengæld kan I nyde solen titte frem, selvom det bliver fra en overskyet august-himmel,” siger DMI til MigogAalborg.

Derfor kan vi forhåbentlig se frem til tørvejr, når danmarkshistoriens største fyrværkerishow fyres af lørdag aften.

Som nordjyder er vi heldigvis vant til skiftende vejr. Vi ved godt, at det danske sommervejr har lige så mange udtryk, som Limfjorden har krusninger.

Du kan følge DMI’s løbende vejrmeldinger her.