DMI melder ud: Sådan bliver sommervejret i år
Du kan altid stole på, at det danske sommervejr bliver en blandet landhandel.
Men det stopper os ikke fra at håbe på det bedste.
Selvom der endnu er nogle måneder til, at forår slår over i sommer, har DMI givet deres sæsonprognose for juni og juli.
Her melder de håbefuldt ud, at sommeren starter med “overvejende varmt, tørt og solrigt sommervejr” i juni, mens juli bliver ramt af “lavtryk og vestenvinde,” der giver “mere blandet vejr.”
Pæne temperaturer
I prognosen uddyber DMI, at det er højere lufttryk over Nordeuropa og Skandinavien i juni, der kan betyde længere perioder med tørt og solrigt vejr.
Der kan nærme sig nogle lavtryk, der byder på skyer og regn, men “helhedsindtrykket tyder på en pæn første måned i kalendersommeren.”
Juli derimod er en mere usikker måned prognosemæssigt, men det peger mod ustadigt og blandet vejr med temperaturer, der svinger.
Om disse prognoser så holder stik, må vi vente til sommeren med at finde ud af.
Klimanormal for juni (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 18,5 grader
Middeltemp.: 14,5 grader
Middel af minimumtemp.: 10,4 grader
Nedbørssum: 64,3 mm
Klimanormal for juli (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 21,2 grader
Middeltemp.: 16,9 grader
Middel af minimumtemp.: 12,7 grader
Nedbørssum: 65,8 mm