Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hedebølgen truer: DMI opjusterer forvarsel

Sommer-toldbod-plads-1024x614

DMI har de seneste dage varslet om en kommende hedebølge.

Men hvor Danmarkskortet tidligere var gult, har DMI nu valgt at farve det orange.

Det vil sige, at DMI forventer “farligt vejr”.

Årsagen til varslet er som sagt den forestående hedebølge, og vagthavende meteorolog Jesper Eriksen skriver:

“De kommende dage skrues der gradvis op for varmen og i weekenden ventes temperaturen at komme op mellem 28 og ca. 35 grader i det meste af landet, dog en tand køligere ved kyster med pålandsvind.

Derfor har vi et forvarsel ude om hedebølge for hele landet, undtagen Læsø, Samsø og Bornholm.

En hedebølge indtræffer, når gennemsnittet af de højeste temperaturer over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader. Det er endnu lidt usikkert, hvad de højeste temperaturer bliver, men mange steder kommer man væsentligt over kriteriet for en hedebølge.

Hvis man vil finde et lidt køligere hjørne i Danmark, skal man være tæt ved en kyst med pålandsvind, vinden bliver svag til jævn fra en sydlig eller skiftende retning. Grundet denne vindretning forventer vi på nuværende tidspunkt ikke at Hovedstadsområdet kommer helt op på 35 grader, men man vil stadigvæk få en hedebølge.

Vi forventer at opgradere DMI forvarslet om hedebølge i løbet af onsdagen. Vi skal nok helt frem til torsdag, førend vi kan få et mere præcist bud på temperaturerne i weekenden.”

Forvarslet gælder fra fredag.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.