Vær opmærksom: DMI og politiet udsender varsel fredag morgen

Du skal være ekstra opmærksom i trafikken denne fredag morgen.
DMI har nemlig udsendt et varsel om det, de kalder “voldsomt vejr”.
Det handler om en meget tæt tåge, hvor sigtbarheden i Aalborg er under 100 meter.
Den tætte tåge udgør en stor risiko, når man bevæger sig rundt i trafikken – og det gælder altså både for bilister, cyklister og gående, når sigtbarheden er så dårlig.
“Højtryk med fugtig luft og svage vinde giver mange steder i Nordjylland tåge eller rimtåge med sigtbarheder, der kan komme under 100m, hvilket er definitionen på tæt tåge,” skriver DMI tidligt fredag morgen.
Læs også: Efter gaderøveri: Mand stukket ned i Nørresundby Kør hjemmefra i god tid
Også Nordjyllands Politi varsler om det voldsomme vejr denne morgen og beder om, at folk er ekstra forsigtige.
Både for din egen men også for andres sikkerhed.
“Reducer hastigheden, hold afstand og tænd tågelygterne. Kør derfor hjemmefra i god tid fredag morgen,” skriver vagtchefen hos Nordjyllands Politi på X her til morgen.
Varslet gælder ifølge DMI frem til klokken 08 fredag morgen.
De følger situationen og opdaterer efter behov.
VARSEL OM TÆT TÅGE
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) March 21, 2025
Når man færdes i trafikken i tæt tåge, er det vigtigt at være ekstra opmærksom for at sikre både sin egen og andres sikkerhed.
Derfor: reducer hastigheden, hold afstand og tænd tågelygterne.
Kør derfor hjemmefra i god tid fredag morgen!
/Vagtchefen #politidk https://t.co/DQYJfIV6tV