ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI melder ud: Snestormen er afblæst

Af Aske Bisgaard Pedersen

Der var i går kolde og farlige udsigter, da DMI udsendte et forvarsel om potentielt farligt vejr i form af en snestorm i weekenden.

Snestormen var forventet at kunne ramme Jylland omkring klokken 03.00 natten til fredag.

Nu er forvarslet om snestorm dog ophørt, og udsigten til kælketure og snemænd kan man godt droppe. Hue, vanter og regntøj kan man dog godt finde frem med det samme.

Varsel om kraftig regn lige nu

DMI har desuden varslet kraftigt regnvejr i Nordjylland – og hvis man endnu ikke har opdaget det, så er det allerede i fuld gang, og varslet er stadig aktuelt.

I Aalborg startede varslet tirsdag aften 22.00 og gælder frem til kl. 22.00 i dag, hvor vi kan se frem til mellem 30 og 50 mm. regn.

“I perioden skal man være opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes.

Luk vinduer og døre. Tilpas kørehastigheden til sigtbarhedsforholdene,” lyder det fra DMI.

Så det er med at være varsom, hvis man begiver sig ud i det våde vejr i dag.

Ellers kan man tage bestik af situationen og få vasket bilen, hoppe lidt i vandpytter eller forsøge sig med et vaskeægte Hollywood-kys i den silende regn.

Følg situationen her.

Del artikel