DMI melder ud: Hagl, slud, sne og nattefrost på vej
Efter en lun lørdag, hvor temperaturen flere steder nåede op på 15-17 grader, er der i dag, søndag, lagt op til noget mere moderate temperaturer på 7-11 grader.
Det er en koldfront, som natten til i dag, har passeret landet vestfra og derved sendt temperaturen ned på et, for årstiden, mere normalt niveau.
Det skriver DMI.
Vinterligt vejr på vej?
Der venter søndag med op til frisk eller hård vestlig vind, ved kysterne stedvis kuling, og der kan komme kraftige vindstød, i Nordjylland lokalt af stormstyrke.
Den kommende uge fortsætter i det lidt kølige spor, og det bliver fortsat ustadigt med regn eller byger i perioder.
Fra tirsdag og ugen ud kan nedbøren have vinterligt islæt i form af hagl og slud og så vender nattefrosten tilbage.
“Det er aprilvejr på godt og ondt…”, udtaler DMI.