Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rekordmange tilskuere: DM-ugen i Aalborg var en succes i fællesskab og frivillighed

20250628_difdmugen_3276-1024x683
DIF DM Ugen 2025 // Foto: Lars Møller

Sejrsbrøl, massive klapsalver og masser af musik og feststemning har været lyden af Aalborgs centrum den sidste uges tid.

Byen har nemlig hele ugen været vært for DIF DM-ugen – et slags mini-OL på dansk jord.

Mere end 2.200 atleter har kæmpet om DM-guldet i 35 forskellige sportsgrene, og rekordmange tilskuere har været vidner til et stadigt nytænkende sportsevent.

Det er tredje gang, Aalborg har været vært for DM-ugen, og i løbet af ugen er der fundet langt over 100 nye danmarksmestre og vindere, mens DM-uge-konceptet endnu en gang sejrede hos både atleter, tilskuere og frivillige:

“DM-ugen har igen været et fantastisk sportsbuffet, hvor vi har haft et fantastisk samarbejde med Danmarks Idrætforbund, de mange sportsforbund, lokale foreninger og frivillige om at skabe en nytænkende og folkeligt sport event. 

Sporten har igen været rykket ud i byens rum, og både atleter og publikum har elsket, at der ikke er langt mellem sportsretterne, når de er til DM-ugen i Aalborg. Det har gjort, at fællesskabsfølelsen har været helt vildt god på tværs af klubber og sportsgrene, og hele byen har summet af både konkurrenceånd, inspiration og hygge,” siger borgmester Lasse Frimand Jensen i en pressemeddelelse. 

Rekordmange tilskuere: DM-ugen i Aalborg var en succes i fællesskab og frivillighed
DIF DM Ugen 2025, bordtennisfinaler i Musikkens Hus // Foto: Lars Møller

Rekordstort antal publikummer

Aalborg Kommune og DIF vurderer, at der i år har været væsentligt flere tilskuere til DIF DM-ugen end i 2023 i Aalborg, hvor estimatet var over 150.000 tilskuere på Honnørkajen og til de mange sportskonkurrencer.

Særligt speedway i Brovst, DM i cykling og alle aktiviteterne på havnefronten har været nogle af de helt store publikumsmagneter.

Til årets udgave har man samlet endnu flere sportsgrene centralt i byen, hvor man også har været kreative med nye arenaer og nye måder at præsentere sportsgrenene på.

“DM-ugen er en succes i fællesskab, fornyelse og frivillighed. DM-ugens succes kan kun opnås, fordi vi har haft et fantastisk samarbejde med DIF, de mange sportsforbund, de lokale klubber og over 1.000 frivillige. Alle har været modige og kreative i forhold til at præsentere sporten på nye måder.

Heavy metal til styrkeløft og strygermusik til bordtennisfinalerne på scenen i Musikkens Hus er rigtigt gode eksempler på nytænkning og det arbejde, der er gjort for at give publikum og atleterne nye oplevelser,” siger Jes Lunde, der er rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

DIF DM-ugen, der siden i mandags har samlet mere end 2.200 af landets bedste atleter i alt fra bowling til bordtennis blev for tredje gang på fire år afholdt i Aalborg Kommune.

Bortset fra et par regnbyger og en blæst, der nogen gange gik lige lovligt friskt over Limfjordens vande, så har succesen været markant.

“Det har været en fuldstændig fantastisk sportsuge.  Aalborg Kommune har været en out-standing samarbejdspartner og vært. Vi kan vist godt konstatere – sagt i al beskedenhed, at vi i fællesskab har udviklet en sand folkefest rundt om det bedste fra dansk idræt,” siger DIF’s formand Hans Natorp.

DM-ugen rykker videre til Herning i 2026 og Århus i 2027.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.