Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis åbningsceremoni: I dag skydes DM-ugen i gang med et brag

Af Stine Kjølby Christensen
High Diving fra Limfjordsbroen. DM-ugen 2022, danske mesterskaber, udspring. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 24.06.22
High Diving fra Limfjordsbroen. DM-ugen 2022, danske mesterskaber, udspring. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 24.06.22

I dag skydes DM-ugen 2023 endelig i gang i Aalborg.

Her vil 3339 atleter kæmpe om 218 danske mesterskaber i hele 40 forskellige idrætsgrene. DM-ugen vil som altid være en stor fest for aalborgenserne, og i år bliver ingen undtagelse.

I år indledes DM-ugen med en kæmpe åbningsceremoni, som er helt gratis at deltage i.

Åbningsceremonien finder sted på Aalborg Stadion, hvor der vil være masser af aktiviteter for hele familien i fanzonen.

Efterfølgende vil der være en officiel åbning med musikalske optrædener, særlig ankomst af kampbolden og uddeling af Kulturministerens Idrætspris.

Dagen kulminerer med finalen i Gjensidige Kvindepokalen, hvor FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring vil kæmpe om sejren.

For at få adgang til åbningsceremonien og finalen, skal du hente en billet (GRATIS). Det kan du gøre lige her.

Dagens program:

15.30: Fanzonen åbner foran Aalborg Stadion

17.10-17.30: Mød det danske kvindelandshold i fodbold

Ca. 17.45: Jimilian optræder på Aalborg Stadion

Ca. 18.00: Velkomst

Ca. 18.15: Uddeling af Kulturministerens Idrætspris

Ca. 18.25: Kampbolden ankommer

18.30: Gjensidige Kvindepokalen: FC Nordsjælland – Fortuna Hjørring

Ca. 19.25: L.I.G.A. optræder i pausen

Ca. 20.30: Tak for i dag (såfremt kampen afgøres i ordinær spilletid)

Hent en gratis billet her.

Klar til at fejre den danske idræt

Udover åbningsceremonien er der også andre spændende begivenheder på programmet.

Tennis-turneringen startede allerede mandag, men hovedturneringen begynder i dag.

Denne byder på en stærk deltagerliste med spillere fra både dame- og herrelandsholdet. Der vil også være en petanque-finale på Toldbod Plads, hvor danmarksmestrene i Triple Mix vil blive kåret kl. 19.

Resultaterne fra konkurrencerne vil blive offentliggjort løbende på DIF’s hjemmeside, og interesserede kan følge med i medaljevinderne via appen eller her.

DM-ugen 2023 lover at være fyldt med spænding, konkurrence og intense sportsoplevelser.

Det er en begivenhed, der samler atleter og sportsentusiaster fra hele landet, og det er en unik mulighed for at fejre dansk idræt på højeste niveau.

Du kan finde mere info om DM-ugen her.

Del artikel

Andre læser også