Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DM i fyrværkeri på lørdag: Her får du de bedste pladser

Af Michael Qureshi

Det er efterhånden en tradition, at der er fyrværkeri under Aalborg Regatta.

Men i år bliver det lidt specielt, da der faktisk er tale om en kvalifikationsrunde i DM i fyrværkeri. Så tre af landets bedste fyrværkere kommer til Aalborg for at give deres allerbedste skud for at kvalificere sig videre.

Den dyst kommer udelukkende aalborgenserne tilgode. For der skal noget til for at kvalificere sig til den store finale, som afholdes i Silkeborg. Det er Silkeborg Turist- og Regattaforening der arrangerer DM i Festfyrværkeri.

De tre fyrværkeri-virksomheder, som deltager på lørdag i Aalborg, er; Color Power Festfyrværkeri, Ilbjerg Fyrværkerifabrik og FS Fireworks.

Her skal du placere dig

Der er garanti for, at det bliver smukt på himlen over Limfjorden. Hvis du vil have de bedste pladser, så skal du placere dig omkring Musikkens Hus. Fyrværkeriet affyres fra Stigsborg Brygge området på Nørresundby siden på modsatte side af Musikkens Hus.

Det kan selvfølgelig ses hele vejen langs Havnefronten på Aalborg-siden, og det bliver også et smukt syn, hvis man stiller sig tæt på Limfjordsbroen på Nørresundby-siden på Nordre Havnepromenade ved nybyggeriet.

Musikkens Hus Aalborg

Fyrværkeri-showet starter klokken 23.00 og varer ca. en halv times tid. Der vil være et dommerpanel af eksperter fra hele landet samt udvalgte lokale aalborgensere, som skal bedømme de tre fyrværkeres show for at finde den, som går videre.

Vi har desuden valgt et par andre begivenheder fredag og lørdag samt søndag, som man bør opleve omkring Aalborg Regatta

Fredag den 15. juni

15.00 Krigsskibet Absolon ankommer

17.30-19.00 Matchrace F2 Powerboats

19.00 Stine Bramsen på scenen ved Utzon Center

Lørdag den 16. juni

12.00-14.00 Ambulancer, brandbiler, politibiler kommer ned på Havnefronten og viser køretøjerne frem til store og små.

14.00-16.30 F2 Powerboat Grand Prix på Limfjorden

12.00-18.00 Danish Street Cup – fodboldturnering på aktivitetspladsen

13.00-16.00 Man kan komme ombord på Absalon (i løbet af dagen kan man komme ombord på alle skibene)

18.00-20.00 Danmark-Peru på storskærm ved Musikkens Hus

21.00 Big Fat Snake

Søndag den 17. juni

9.00 Aalborg Halvmarathon starter med mål v. Utzon Center

11.00-14.00 Harley Davidson træf

13.15-14.00 Finale F2 Powerboats

13.30 Sigurd Barrett

Du kan læse vores artikel om Aalborg Regatta her

Del artikel