Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DM afgøres på søndag: Billetsalget starter i dag

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

Både fans og spillere måtte igennem en nervepirrende anden finalekamp i går aftes, da Aalborg Håndbold skulle forsøge at vinde på Fyn.

Det så længe ud som om GOG også ville vinde på hjemmebane, men Henrik Mølgaard og co. kæmpede sig tilbage i kampen, og med kun 16 sekunder tilbage af kampen stod det 31-31.

Men aalborgenserne holdt hovedet koldt, og scorede på det sidste angreb i kampen, og der er dermed udlignet i kampen om det danske mesterskab.

Cirka 200 medrejsende fans havde taget turen til Fyn, og de kan nu glæde sig over, at Aalborg Håndbold får endnu en hjemmekamp på søndag kl. 16, hvor der helt sikkert bliver rift om billetterne i Gigantium.

Sidst røg billetterne efter få minutter, så det handler om at sidde klar, hvis man vil være en del af en stor finalefest.

Billetsalget starter i dag kl. 14.00, og det foregår lige her.

Billetpriserne er som følger:

Langside – Midt: 275 kr.
Langside – Ydre: 250 kr.
Hjørne: 240 kr.
Bag Mål Voksen: 175 kr.
Bag Mål Pensionist/Studerende/Barn: 125 kr.

Del artikel

Andre læser også