Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Skal du købe eller sælge?: Disse særlige kendetegn spiller en stor rolle for prisen

Af Christine Luca Hornemann
danbolig.dk, Julius Posselts Vej 1D, 2. 3., 9400 Nørresundby
danbolig.dk, Julius Posselts Vej 1D, 2. 3., 9400 Nørresundby

Når der enten sættes en bolig til salg eller handles en, så har nogle helt særlige specifikationer indflydelse på udbudsprisen eller valget af boligen ved en handel.

En ny opgørelse fra Boliga viser, at sælgere af boliger med udsigt, elevator eller altan forventer en højere kvm. pris., hvor omvendt at køberne kan skrive boligen på den sorte liste, hvis boligen ikke opfylder særlige specifikationer.

Særlige faciliteter kan være afgørende

Helt særlige specifikationer har indflydelse for udbudsprisen for sælgerne.

Omvendt kan det for køberne have stor betydning, om disse specifikationer er tilgængelige i boligen.

“Særlige “features” kan have helt afgørende betydning for boligkøberne – alt efter hvor svært og dyrt, det er at tilføje det til boligen.

Og hvis den ønskede “feature” ikke er tilstede, kan det sagtens betyde, at boligen ryger på den “sorte liste”,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker hos Home.

Særligt ved lejligheder hvor der er en altan eller elevator kan være afgørende for et køb, da disse ikke er billige eller nemme at etablere.

”For lejligheder kan det for eksempel være “altan” eller “elevator”, som nogle købere har som et ufravigeligt krav, og det kan være umuligt eller meget besværligt og dyrt at etablere.

Drømmer man derimod om en terrasse, en udestue, en brændeovn eller lignende features i sit hus, så kan dette relativt let tilføjes boligen og har ikke afgørende betydning for om man vælger – eller fravælger – den,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

Altan og elevator

Netop ordet “altan” er populært, når de boligsøgende selv tilføjer parametre i deres søgninger på Boliga‘s hjemmeside.

Netop dét ord er det mest benyttede ord i fritekstsøgefeltet. Og skal der være altan på lejligheden, så har prisforventningerne hos sælgerne også været højere.

32.638 kr. lød den gennemsnitlige udbuds kvm. pris for lejligheder på fra januar til slutningen af november.

34.872 kr. var den steget til, hvis “altan” var blevet skrevet ind i teksten om boligen. Det er en prisforskel på 2.234 kr.

“Altaner giver beboerne himmel over hovedet og et nyt rum, hvor de kan drikke morgenkaffe og grille om sommeren.

Når man bor i byen, savner mange et frirum, og der er altanen helt oplagt,” siger Casper Gorm Knudsen, administrerende direktør i altan.dk.

Priserne stiger dog endnu mere, hvis der er “elevator” til lejligheden. 36.852 kr. har de ifølge Boliga været udbudt til salg for, hvilket er lige over 4.000 kr. mere pr. kvm. end gennemsnittet.

Ordet udsigt er den største prispresser

For villaer var en af de helt store pris-pressere dog ordet “udsigt”, hvor den gennemsnitlige udbudspris gik fra 16.316 kr. til 18.127 kr.

“Udsigt er i rigtig høj kurs blandt boligkøberne, og især udsigt til hav og fjord trækker, men også til sø, skov og marker er eftertragtet.

Når det ikke slår hårdere igennem på priserne, skyldes det, at der også er masser af boliger med udsigt, som ikke nødvendigvis er specielt dyre men som ligger naturskønt,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

“Have” fik villa-sælgerne til at sætte prisen op til 18.063 kr. – en stigning på 10,7 procent.

Boligas opgørelse har opgjort den gennemsnitlige udbudskvadratmeterpris på villa/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse i perioden 1. januar til 30. november 2018. Der er desuden lavet beregninger på udbuds kvm. prisen, hvis specifikke – populære – søgeord optræder i annoncen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag