Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

Af Stine Kjølby Christensen

Efter flere år med alt fra corona-epidemier til inflation og stigende el-priser, ville det ikke ligefrem overraske os, hvis byens gastronomiske aktører holdt igen med at åbne nye steder.

Det har heldigvis ikke været tilfældet, for 2023 blev også et år, hvor Aalborgs madscene er blevet udvidet – igen og igen.

I denne artikel vil vi samle de nye spisesteder, som du måske allerede har stiftet bekendtskab med – eller måske burde.

Spisestederne er oplistet i tilfældig rækkefølge.

OBS! Har vi glemt nogen? Så nævn dem gerne i kommentarsporet på Facebook.

Doticelli

On The Dot har længe været ét af Reberbansgades helt store trækplastre med sine lækre burgere, sprøde Quesadilla og lækre side orders.

Men det var ikke nok.

I juli overtog ejerne af On The Dot nemlig nabolokalerne, hvor der indtil da havde været en pasta-joint. Og dette eventyr valgte man at forfølge.

Det blev til Doticelli, der laver traditionel pasta med et twist – til priser, som alle kan være med på.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

Yummy Pasta

Apropos pasta.

Lidt nærmere centrum, har et andet pastasted også netop åbnet dørene for aalborgenserne.

Lokalerne i Bispensgade 29 har ellers dannet rammer for lidt af hvert, men nu er det altså Aalborgs nyeste bud på en lille bid af Italien.

Konceptet er enkelt og klart: Tre forskellige pastaformer, kombineret med din foretrukne pastasauce.

Ovenikøbet lover de, at der går maks. fem minutter fra du bestiller din mad til, at du får den udleveret.

Ifølge ejerne er at tilbyde hjemmelavet, frisk pasta med velsmagende autentiske saucer til overkommelig pris for alle.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

AI Japan

Lokalerne i Brandstrupsgade har gennem årene været hjemsted for flere “fancy” restauranter.

I år er der flyttet en ny slags spiller ind.

I april slog AI Japan dørene op med en særlig menu, der er kendetegnet ved et bredt udvalg af japanske klassikere, men også koreanske og hawaiianske islæt som netop bibimbap og poké bowls – og naturligvis sushi ad libitum.

I september udvidede man så med et nyt koncept, der i dagstimerne forvandler AI Japan til en café om eftermiddagen med alt, som hører med af lette frokostretter, desserter, kaffe og matcha.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

Ocean Sushi

Sushi er og bliver utroligt populært – og det afspejles da også i antallet af sushi-restauranter her i byen.

I juli åbnede endnu én, og denne gang på en ikonisk adresse.

Hvad der i årevis var en kinesisk restaurant, er nu forvandlet til (endnu) et spisested, der tilbyder sushi ad libitum. For dét skal aalborgenserne altså bare bede om.

Udover lækkert sushi, kan du også få mere klassiske kinesiske retter.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

Chachaa

I juni lukkede Nordur, den populære plantebaserede restaurant i Reberbansgade 16.

Men der var gode nyheder på vej – de historiske lokaler skulle genåbne som det nye Chaacha den 7. november.

Restauranten byder på en unik spiseoplevelse med indisk, srilankansk og pakistansk mad.

Menuen inkluderer vegetariske og veganske retter, markeret med forskellige ‘spice’-niveauer.

Restauranten tilbyder desuden autentisk indisk mad, hvor gæsterne kan nyde 8-9 velsmagende retter på en aften.

Udover maden bliver der serveret innovative cocktails, der passer til oplevelsen.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023
Foto: Simone Kjølby Christensen

Restaurant Rustik

Rustik, en etableret restaurant ved vandet i Øster Hurup, meldte tidligere på året ud, at de nu udvidede i Aalborg i Nordkraft.

Ejeren, Rashed Mesayer Rashed, bringer konceptet til byen med fokus på velsmagende, overkommelig mad.

Menuen inkluderer smagfulde burgere, salater og raffinerede gourmetretter som blåmuslinger og møre bøffer af højeste kvalitet fra Irland.

Den nye restaurant har også cocktailbar og byg-selv brunch.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

BonDjorno

I maj meldte en bunke af byens top-restauratører ud, at de ikke havde nok i deres i forvejen kæmpe restaurant-imperium.

Det blev til åbningen af BonDjorno, der har specialiseret sig i lækre pizza – endda ad libitum.

For kun 400 eller 500 kr. kan du hver mandag-torsdag få fri pizza og fri drikke i to eller tre timer.

Prisen i weekenderne er en flad 50’er oveni.

Derudover kan man selvfølgelig også få sig en enkelt pizza til stykpris – og så er der altså også både fadøl og cocktails på menuen.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023
Foto: Simone Kjølby Christensen

Hr. og Fru Søgaard

Nogle af de første i år, der gik forrest med åbning af et nyt madsted i Aalborg, var Hr. og Fru Søgaard.

Søgaards Bryghus har i årevis ligget på samme plads på C.W. Obels Plads med et koncept, der løbende har udviklet sig.

I starten af 2023 meldte parret bag dog ud, at der fremover ville ske endnu større ændringer i lokalerne.

Fremover ville Søgaards Bryghus nemlig blive delt i to som hhv. Hr. og Fru Søgaard.

I den ene ende af lokalerne er der ny et hyggeligt og #instaworthy café og bageri, mens man mod højre er fortsat med Gastropub-konceptet, hvor der er fokus på specialøl og klassiske retter.

Der er også kommet øget fokus på at være en sportsbar, hvor man kan se topsport i selskab med god øl og mad.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023
Fru Søgaard

Sulten

Ganske vist var det ikke første gang, at Aalborg havde stiftet bekendtskab med sulten.

Men i slutningen af året vendte man tilbage.

Efter USundts lukning i Reberbansgade kom Sulten til live på samme adresse.

Med en menu bestående af amerikanske, mexicanske og danske retter, er Sulten mest kendt for deres varierede burgerudvalg.

Fra klassiske til de overdådige som Oplevelsesburgeren på 1000 gram hakket oksekød tilbyder de også en “Epic Burger” til 7.999 kr. med 13 kg bøf, 2,5 kg pommes frites og sodavand.

Udover burgere inkluderer menuen alt fra spareribs til nachos, durum, pita, hotwings og nuggets.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

Alleys

Xuan Thanh Ngo, Vi Pham og Zhenbin Lin, kendt fra Catch Sushi Bar, åbnede i juni “Alleys”, en ny asiatisk restaurant i Vesterå.

Alleys har fokus på street food-inspirerede retter i elegante omgivelser, og med en menu, der byder på smagsoplevelser fra Thailand, Vietnam, Korea og Japan, inklusive Pho, Ramen, Pad Thai og forskellige unikke retter som “Állêys salat”

Spisestedet slår sig desuden på rimelige priser med forretter fra 65 kr., hovedretter fra 120 kr. og desserter fra 65 kr.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023

Leben

Østre Havn fik i april tilføjet et nyt spisested til sit repertoire, da “Leben” slog dørene op på Stjernepladsen.

Drivkræfterne bag dette atypiske Aalborg-koncept er Edwin Adkins og Maria Hartmann, hvis imponerende baggrund fra restauranter som Aamans, Umani og Michelin-steder i London og Tokyo straks satte Leben på Aalborg-kortet.

Med farverigt interiør og en alsidig menu med smørrebrød, salater, hurtige retter og snacks til fornuftige priser har caféen ifølge rygtet hurtigt vundet popularitet i den østlige del af centrum.

Læs mere her.

Har du prøvet dem alle?: Disse spisesteder åbnede i 2023
Foto: Simone Kjølby Christensen

Del artikel