Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Konfetti, glimmer og masser af hits: Stort Grand Prix show rammer snart Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Dansevise, Vi maler Byen Rød, Kloden drejer, Smuk som et Stjerneskud, Disco Tango – ja, vi kunne blive ved.

Dansk Melodi Grand Prix har leveret det ene store hit efter det andet siden begyndelsen i 1956, og i år kan du være med til årets fedeste grand prix-hyldest, når Grand Prix Galla showet Disco Tango igen kommer til Aalborg.

Det er lørdag den 21. november klokken 20.00, at Aalborghallen bliver fyldt med konfetti, glimmer, og hvor vindmaskinen naturligvis står klar ved scenekanten.

En seks-stjernet oplevelse venter

Underholdningen er i aldeles sikre hænder (og dansefødder), for det er ingen ringere end Silas Holst, Annette Heick, Lonnie Devantier, Gry og Bryan Rice, som tager dig med på en musikalsk rejse gennem de legendariske øjeblikke, vi husker fra 50 festlige år med Melodi Grand Prix.

De fem artister har alle haft fingrene dybt begravet i Dansk Melodi Grand, så holdet kunne ikke være bedre sammensat.

Det var anmelderne også særdeles enige i, sidst Disco Tango lagde vejen forbi Aalborg, hvor Nordjyske kvitterede med 5 stjerner og stor ros til de forrygende sangstemmer, den store indlevelse og masser af musikalsk og smittende glæde.

Her på MigogAalborg sendte vi sidste år vores mest Grand Prix-kyndige reporter til showet – og han var blæst bagover af mængden af både glitter, kostumeskift, musikalitet og indlevelse fra kunstnerne.

Han kvitterede med DOUZE POINT for et fantastisk show … (6 stjerner). Du kan læse anmeldelsen her.

Fantastisk musik, lækre dansemoves og gode historier

Med musik og gode historier føres publikum gennem Melodi Grand Prix’ets historie – både de melodier, vi kender fra det danske, men også de internationale vindersange.

Den ultimative Grand Prix-oplevelse forstærkes af Henrik Krogsgaard og hans fantastiske orkester, som på ypperste vis binder showet musikalsk sammen.

Der er lagt op til en aften, hvor man både kan nyde den fantastiske musik og få gode historier med i købet. Hvad skete der med Lonnies store røde telefon fra Hallo Hallo? Har Gry stadig den blågrønne kjole fra Kloden Drejer? Og hvad med Annettes stewardesseuniform fra 2007 og Copenhagen Airport?

Hvad: Disco Tango – Grand Prix Galla Show
Hvor: AKKC
Hvornår: Lørdag den 21. november kl. 20.00

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også