Direkte fra Aalborg: Kom på magisk nytårscruise med Fjord Line

Hører du også til dem, der synes, at nytårsaften er lig med årets fest?
Så har Fjord Line et helt særligt tilbud til dig.
I år kan du nemlig for allerførste gang komme på et fantastisk nytårscruise på en af Fjord Lines store cruisefærger – og så endda fra Aalborg centrum.
Du kan med andre ord få en nytårsfest med alt, hvad et festhjerte kan begære – helt uden at skulle gøre andet end at vælge årets nytårsoutfit.
I det nye festlige koncept kan du glæde dig til et helt døgn i nytårsfesten tegn ombord på et flot pyntet skib med dejlig mad, underholdning og fantastisk stemning – og hvis vejret tillader det, en unik udsigt til festfyrværkeri ved midnatstid, når færgen passerer Skagen.

Et festfyrværkeri af en nytårsfest
Festen starter, så snart I går ombord på færgen, der ligger ved kaj i Aalborg centrum.
Færgen er naturligvis nytårspyntet efter alle kunstens regler, og uanset hvor I vender jer hen, finder I fest, farver og stemning.
Færgen lægger fra land kl. 17.00 den 31. december, hvor den langsomt sejler ud gennem Limfjorden og videre op langs østkysten af Nordjylland.
Hvis vejret er til det, anbefaler Fjord Line, at I nyder udsejlingen fra panoramadækket eller den overdækkede Sundeck Bar på dæk 10 – undervejs passerer I nemlig en lang række småbyer, og hvis vejrguderne smiler ned på årets nytårsfest, kan I nyde byernes flotte fyrværkeri hele vejen langs kysten.
Klokken 18.30 dækkes der op til en lækker nytårsmenu – og her spares der naturligvis heller ikke på festlighederne.
I kan nemlig vælge mellem hele tre forskellige menuer, alt efter om I er til den afslappede buffet i Oasis Garden Café, det overdådige udvalg i Commander Buffet eller den udsøgte 6-retters menu i a la carte-restauranten Grieg!
Uanset hvilken nytårsmenu I vælger, kan I glæde jer til et sandt festmåltid – der naturligvis afsluttes med kaffe og te og måske lidt godt i glasset.

Motion for lattermuskler og danseben
Når I har spist jer mætte i den lækre nytårsmiddag, byder Fjord Line op til fest, dans og underholdning resten af aftenen.
En dygtig konferencier sætter gang i festen med komik, underholdning og en vaskeægte troubadour, så I med garanti får godt gang i både lattermuskler og danseben.
Til midnat serveres der traditionen tro bobler og lidt sødt, og hvis vejret arter sig, kan I opleve en helt unik udsigt til nytårsfyrværkeriet over Skagen, som færgen passerer nøjagtigt ved midnat.
Og bare rolig – festen slutter ikke her, men fortsætter med liveband – og naturligvis en festlig nytårsstemning!
Klokken 01.00 serveres der natmad – og herefter vælger I selv, om festen fortsætter, eller om det er tid at tørne ind i jeres kahyt (som naturligvis er inkluderet i prisen).

Nyd en afslappende dag til søs
Næste dag skal I bare sove længe og nyde en afslappende dag ombord, mens færgen fortsætter mod Kristiansand, hvor den lægger til kl. 12 for at sætte de norske nytårspassagerer af.
Herefter sætter færgen atter kurs sydpå mod Danmark.
I løbet af jeres dag ombord kan I gøre brug af alle færgens tilbud – fra god mad og drikke for enhver smag og til fristende tilbud i den store Tax-Free-butik, der lokker med gode priser på alt fra slik og chokolade over vin og spiritus og til parfume og kosmetik.
Eller måske I bare foretrækker muligheden for at pleje tømmermændene efter festen med en god kop Starbucks-kaffe, en behagelig lænestol og en afslappende havudsigt?
Ved turens afslutning lægger færgen til i Fjord Lines hjemby, Hirtshals, med ankomst kl. 18.15. Og bare rolig – Fjord Line har naturligvis sørget for bustransport fra Hirtshals tilbage til Aalborg, så turen slutter, præcis hvor den startede – lige midt i Aalborg centrum.
Du kan læse mere om det festlige nytårscruise lige her.
Program:
- Afgang Aalborg: 31. december 2024 kl. 17.00
Ankomst Kristiansand: 1. januar 2025 kl. 12.00
Ankomst Hirtshals: 1. januar 2025 kl. 18.15, herefter bustransport til Aalborg centrum.
Pakke 1 – «Oasis»
Oasis Garden Café – Den uformelle:
Vælger du nytårsmenuen i Oasis Garden Café, kan du glæde dig til en uformel og afslappet middag ved langbordet i vores nytårspyntede café. Her byder vi både på servering ved bordet og buffet med et bredt udvalg af kolde og varme retter.
Du finder med garanti noget for enhver smag – og du kan selvfølgelig også tage for dig af forskellige drikkevarer. Efter middagen serveres kaffe og te – naturligvis inkluderet i prisen.
Dette er nytårscruisets standardmenu, som er inkluderet i prisen.
Frapris for nytårscruise per person med denne pakke: 1499 kr.
Pakke 2 – «Commander»
Commander Buffet – Den overdådige:
Vil du have lidt kulinarisk festdrys over din nytårsfejring, kan du opgradere nytårsmenuen til Commander Buffets overdådige buffet. Her starter middagen med en tallerkenanrettet forret – og derefter er det bare at gå på opdagelse i den store buffet, som byder på alt fra forskellige fiske- og skaldyrsretter til tunge og lette salater samt varme og kolde retter. Husk at gemme lidt plads til desserten, for her byder vi nemlig i samme stil på en overdådig dessert- og ostebuffet. Når du bestiller buffet, får du også drikkevarer ad libitum – oven i en hyggelig og festlig nytårsstemning! Efter middagen serveres kaffe og te – naturligvis inkluderet i prisen.
Frapris for nytårscruise per person med denne pakke: 1599 kr.
Pakke 3 – «Grieg»
Restaurant Grieg – Den ekstraordinære:
Ønsker du en helt ekstraordinær nytårsoplevelse, kan du opgradere nytårsmiddagen til Restaurant Griegs gourmetoplevelse. Her serverer vi en fantastisk 6-retters nytårsmenu med tilhørende drikkevarer. Alt kommer fra vores åbne køkken, som skaber en intim og autentisk middagsoplevelse tilsat virkeligt god feststemning. Her kan du glæde dig til en række udsøgte specialiteter. Efter middagen serveres kaffe, te og lidt godt i glasset – naturligvis inkluderet i prisen.
Frapris for nytårscruise per person med denne pakke: 2099 kr