Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Endelig fri for vejarbejde: Din Vitamin Bar & Din Pita Bar fejrer det med stor rabat

Af Sofie Bønnelykke Kirkegaard

Vi kan snart ikke tælle, hvor mange gange vi har skrevet om vejarbejdet på Kastetvej.

For at sige det på godt gammeldags nordjysk har det været rigtig træls at skulle finde vej gennem de mange afspærringer, maskiner og sandbunker.

Men for de forretningsdrivende på Kastetvej har vejarbejdet nær kostet dem livet.

Derfor er ejer af Din Pita Bar, Din Vitamin Bar og Din Pandekage & Isbar, Sameh El-Soussi, lige nu ekstra glad – vejarbejdet er nemlig slut på hans del af vejen.

Og det skal fejres!

Rabat hele oktober måned

Mange af jer har helt sikkert allerede været forbi enten Din Vitamin Bar eller Din Pita Bar, som ligger på Kastetvej 41 & 51 – og hvis ikke er det, ifølge os, en kæmpe fejl.

Sameh håber at rigtig mange kunder – nye som gamle – vil lægge vejen forbi en af hans lækre Take Away-steder.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været rigtig hårdt at skulle drive forretning mens vejarbejdet har stået på.

Derfor fejrer jeg det hele oktober måned med 25% rabat på salatbaren i Din Vitamin Bar og 10% rabat på online bestillinger i både Din Pita Bar og Din Vitamin Bar, hvis du skriver ”10%” i rabatkodefeltet, når du bestiller.

Derudover får man som altid 30% rabat på salatbaren som medlem af ClubAalborg,” fortæller han.

Endelig fri for vejarbejde: Din Vitamin Bar & Din Pita Bar fejrer det med stor rabat
Sameh

”Vi holder priserne nede – nok må være nok”

I kølvandet på den pressede tid med vejarbejde på Kastetvej kommer nu de stigende energipriser, som har fået mange spisesteder til at sætte priserne op, for at kunne betale de store regninger.

Men Sameh El-Soussi har valgt at holde priserne nede.

”Her hos os har vi valgt ikke at sætte priserne op – nok må være nok. Det er hårdt at være forretningsdrivende for tiden, men det er også hårdt for kunderne. Hos mig får man samme gode priser som altid, og kvaliteten sørger jeg selvfølgelig for altid bliver bedre og bedre,” slår Sameh fast.

Parkering lige i nærheden

Med den nye udvidelse af vejen og cykelstien på Kastetvej er parkeringspladserne overfor Din Vitamin Bar og Din Pita Bar desværre forsvundet. Men vi har undersøgt sagen, og du kan stadigvæk sagtens hente din lækre Take Away i bil.

Der er flere muligheder på de nærmeste sidegader, men særligt på Ryesgade er der gode parkeringsforhold. Faktisk er det også tilladt at standse foran Din Vitamin Bar, så du hurtigt kan løbe ind efter maden, hvis du har bestilt hjemmefra.

Endelig fri for vejarbejde: Din Vitamin Bar & Din Pita Bar fejrer det med stor rabat

Psst… du kan også stadig bestille til den søde tand

Skal du have en lækker dessert at slutte af på, kan du fortsat bestille de lækre, overdådige desserter fra Din Pandekage og Isbar gennem Wolt.

Men vi advarer! Når først du har smagt de stærkt vanedannende desserter og shakes fra Samehs Pandekage-biks, kan det være noget nær umuligt ikke at have lyst til pandekager til aftensmad hver dag.

Vil du bestille take away kan du bestille fra Din Vitamin Bar her og fra Din Pita Bar her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien