Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I nat skal urene stilles: Sommertid kan dog snart være fortid

Af Stine Kjølby Christensen
Udsigt fra Comwell
Udsigt fra Comwell

Regnen siler ned over Aalborg, men måske er du alligevel én af dem, der har planlagt en forrygende bytur i aften.

“Men er det nu også fornuftigt?” tænker du måske i dig selv.

For har du i det hele taget tiden at spæne rundt på dansegulvet og indtage drinks i de mængder, at du godt ved, at tiden under dynerne bliver gevaldigt forlænget i morgen.

Svaret er ret simpelt: Ja, det har du.

I nat stiller vi nemlig sommertid til normaltid (også kaldet vintertid), hvilket betyder, at du faktisk får en hel time ekstra at gøre godt med.

I nat skal urene stilles: Sommertid kan dog snart være fortid

Når klokken rammer 3 i nat, så skulle dit digitale vidunder af en smartphone meget gerne sætte dig i en tidsmaskine og spole én time tilbage.

Klokken er nu igen 2 … og natten er ung.

Det vil samtidigt sige, at du næste formiddag – når klokken egentlig burde nærme sig middag – kan ånde lettet op, lukke øjnene og nyde, at den faktisk “kun” er 11.

Blev indført under 1. verdenskrig

Hele idéen med sommertiden, som det hedder, når vi i marts måned stiller urene en time frem, var oprindeligt et spørgsmål om energibesparelse – og blev faktisk indført ved lov under 2. verdenskrig.

Her mente tyskerne, at man ved at indføre sommertid, kunne få befolkningen til at udnytte dagslyset bedre og dermed spare penge, der i stedet kunne gå til krigens ressourcer.

Sommertiden blev dog først permanent i Danmark i 1980.

Nu mener et flertal i Europa-Parlementet dog, at tiden muligvis er ved at løbe fra den sæsonbestemte tidsomstilling og første mål var faktisk, at det allerede fra i år skulle være slut med at stille urene.

Et flertal i parlamentet har allerede stemt for en afskaffelse, men flere af EU’s medlemslande skulle efter sigende være imod forslaget.

Det er derfor endnu uvist, om en decideret bortskaffelse overhovedet bliver en realitet.

Fordele og ulemper ved sommertid

Kristeligt Dagblad har lavet en liste over fordele og ulemper ved sommertid.

Blandt fordelene kan nævnes energibesparelsen, der dog efterhånden er blevet minimalt i takt med den moderne udvikling.

Vi benytter i langt højere grad alternative energikilder, der gør, at den energimæssige effekt i dag er meget lille.

Sommertiden har dog også vist sig at have en negativ effekt på både mennesker og dyr, der i kroppen bliver stressede og forvirrede over at dagene pludseligt starter en time tidligere.

Men selvom menneskets (og dyrenes) biologi ikke er skabt til det unaturlige tidsskifte, så viser undersøgelser samtidigt, at sommertiden har positiv effekt på dem, der eksempelvis lider af depression – hvor mængden af dagslys spiller en vigtig rolle.

Du kan se resten af listen lige her.

Del artikel

Andre læser også