Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Din Mægler på nyt eventyr: Rasmus bliver herre i eget hus

Af Clara Edgar Jakobsen

Det er en stor beslutning at købe og sælge bolig. For de fleste er det noget, der sker måske en håndfuld gange i løbet af livet. Derfor er det også vigtigt, at man allierer sig med en mægler, man har tillid til. 

Præcis det får man hos Din Mægler. Rasmus og hele holdet står nemlig klar til at tage dig i hånden og hjælpe dig gennem salget med stor ekspertise og omsorg.

“Det absolut vigtigste for os er kundetilfredshed. At alle føler, at de får en god og tryg behandling og den vejledning, som de har brug for, og det er vi blevet rigtig gode til at spore os ind på,” siger indehaver Rasmus Lund Christensen. 

Det afspejler sig også i tallene. På under to år fra åbningen havde Din Mægler nemlig det højeste antal handler af alle uafhængige mæglere i hele landet. 

En drøm bliver til virkelighed

Dengang stod Rasmus i front for successen med sin partner Lasse. Men fra nytårsskiftet har Rasmus indtaget pladsen i toppen alene.

Din Mægler på nyt eventyr: Rasmus bliver herre i eget hus

“Siden vi startede det her eventyr, har det været min drøm at være herre i eget hus, og det er blevet muligt nu. Så jeg har købt Lasse ud, og skal køre forretningen videre selv,” siger Rasmus og forsikrer, at kunderne ikke kommer til at lide under skiftet.

“Vi kører videre med de samme værdier. Hvis kunderne mærker en forskel, bliver det kun i form af endnu bedre service fordi min motivation lige har fået et nøk op,” uddyber han.

For selvom han hele tiden har brændt for sit fag og arbejdet passioneret med køb og salg af huse og lejligheder fra Støvring til Aabybro, Nibe til Storvorde og alt derimellem, så er det klart, at det kan være svært at holde helt den samme gejst år efter år. Men med det her nye kapitel, kan Rasmus mærke spændingen sitre i kroppen igen.

“Jeg glæder mig rigtig meget, og vi har en masse nye målsætninger, både som forretning og hver enkelt på holdet, og det bliver bare rigtig fedt at komme i gang med at indfri dem,” siger Rasmus storsmilende.

Realistisk nordjyde med høje ambitioner

Rasmus startede sin tid som mægler i EDC og åbnede Din Mægler på Hadsundvej i 2015, og han kunne slet ikke forestille sig at lave andet. Han er nemlig mægler ind til benet.

“Det er virkelig mit kald at arbejde med boligsalg. At kunne hjælpe og guide folk sikkert og godt gennem salgsprocessen og finde nogle købere, som bliver glade, så føler jeg bare at to plus to giver fem, og det er en rigtig fed følelse,” siger Rasmus smilende, mens han sidder i forretningens mødelokale, som er fyldt med billeder af glade købere og sælgere.

“Det er slet ikke alle handler, vi har på væggen, men vi kalder det vores wall of fame, og at se på de ansigter hver dag giver virkelig blod på tanden for hele tiden at forbedre os,” siger han.

Og Rasmus tror helt sikkert på, at de også bliver bedre i 2022. Han har blandt andet planer om at efteruddanne sine ansatte og få mere gang i projektsalget.

“Vi er jo realistiske nordjyder, og det skinner også igennem i vores mål, men jeg tør godt sige, at vores kunder kommer til at få en endnu bedre oplevelse i fremtiden,” siger han. 

Læs mere om Din Mægler her.

Del artikel

Andre læser også