Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-iværksættere med i Løvens Hule: Sådan går det virksomheden i dag

Af Emil Kjær Jørgensen
Alexander, Jacob og Emil.
Alexander, Jacob og Emil.

OBS: I denne artikel afslører vi, hvordan det går Din Julekalender i Løvens Hule (sæson 8, afsnit 7)

Her på MigogAalborg har vi før skrevet om Aalborg-virksomheden Din Julekalender, der laver en digital julekalender i en app med gaver og gavekort til særligt udvalgte samarbejdspartnere.

Det populære TV-program Løvens Hule har i dagens afsnit fornøjelsen af et besøg fra de passionerede iværksættere, og MigogAalborg har taget en snak med Din Julekalender om oplevelsen – og hvordan det er gået siden.

Sådan gik det inde hos løverne

Din Julekalender får TV-tid cirka 40 minutter inde i syvende afsnit af Løvens Hule sæson 8, og de tre gutter fra Aalborg fik en stor oplevelse inde hos løverne.

“Vores helt store drøm var at få Christian Arnstedt med i Din Julekalender, og selvom det er klippet ud i afsnittet, så grublede han faktisk længe over det,” siger Jacob Hastrup, direktør i Din Julekalender.

Det blev desværre til 5 x nej til en investering fra løverne i hulen.

“Vi tilmeldte os, fordi vi så det som en unik mulighed for at føre forretningen det rigtige sted hen med hjælp fra løverne. Selvom vi fik nej over hele linjen, så fik vi en masse gode råd og værdifuld sparring, som vi har brugt siden,” forklarer Jacob.

Aalborg-iværksættere med i Løvens Hule: Sådan går det virksomheden i dag

Sådan går det Din Julekalender i dag

Et af de største kritikpunkter inde hos løverne var faren ved, at julekalenderen favner lidt for bredt – og at folk ikke kan bruge det, som de bliver tilbudt.

Men det har Din Julekalender skærpet siden, så målgruppen og lågerne i julekalenderen passer sammen.

Derfor har de nu lavet en algoritme, der sørger for at personificere julekalenderen, så lågerne passer til både alder, køn og hvor man bor i landet.

“Derudover skal man huske, at Løvens Hule-optagelsen er fra sommeren sidste år. Så vi har faktisk allerede haft endnu en julekalender-sæson, hvor vi har brugt mange af de gode råd, som vi fik inde hos løverne.

Det har bl.a gjort, at vi nu har en tilfredshedsgrad på hele 99 %, som vi er sindssygt stolte af,” siger Jacob.

2023-udgaven kan allerede forudbestilles nu med rabat

Nu arbejder de tre iværksættere frem mod julen 2023, hvor der venter en masse fede gaver, oplevelser og gavekort til brugerne.

“Allerede fra i dag kan man forbudbestille Din Julekalender, og vi tør godt love, at julekalenderen er bedre end nogensinde,” siger Jacob.

Hvis man bestiller Din Julekalender inden 1. marts, kan man købe den til 299 kr (Efter 1. marts: 399 kr.).

“Alle der forudbestiller inden 1. marts får også en tidlig julegave tilsendt allerede nu. Den har en værdi af 129 kr.,” afslører Jacob.

Du kan finde mere info om Din Julekalender her.

Del artikel

Andre læser også