Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis kage, øl og spil: Dice ‘n Drinks inviterer til 7 års fødselsdag

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

Brætspil er en fantastisk måde at samles på og have nogle sjove og hyggelige stunder sammen.

Der findes tusindvis af forskellige spil, og skal du prøve et nyt hver gang, bliver din pengepung hurtigt tom.

Heldigvis har Aalborg en dedikeret brætspilscafé med 700 forskellige brætspil, som du frit kan vælge mellem alt efter humør.

Brætspilscaféen har været i byen i 7 år, og det fejrer de med en stor fødselsdagsfest fredag den 17. februar og lørdag den 18. februar.

Alle er inviterede, og der vil være gratis kage og øl på fredag (indtil de løber tør). Der vil også være gratis spilleje hele weekenden ligesom der begge dage udloddes brætspil og årskort.

Fejringen foregår i Dice n’ Drinks normale åbningstider: Klokken 14.00 – 01.00 fredag og 12.00 – 01.00 lørdag.

Vil du være sikker på at få et bord til at spille, anbefales det, at du reserverer et bord. Det kan du gøre her.

Glæder sig til at se gæsterne

Man siger, at den første store milepæl for en virksomheds overlevelse er det fjerde år, men for Dice n’ Drinks vedkommende er det syvende år også en vigtig fejring, da det er det første år uden corona-restriktioner.

“Det tog noget tid at genopbygge vores gruppe af gæster efter nedlukningerne, men vi er ved at være tilbage på det niveau, vi skal være.

Nu kan vi også genintroducere vores åbne spilgrupper om mandagen, hvor folk der ikke kender hinanden kan sætte sig sammen og spille.

Det har altid været vores mål, at folk kan komme her og møde hinanden,” fortæller Thor Rasmussen, der er medejer af Dice n’ Drinks.

Han tilføjer, at de skylder deres gæster meget – særligt dem, der har været der siden dag ét – og han glæder sig til at se alle til fejringen.

Læs mere om fødselsdagsfejringen her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.