Onkel Tom og Vejgaard-dollar: Legendariske Aalborg-vendinger udkommer som plakat

Aalborg har mange charmerende vendinger i dialekten.
“Den koster én Vejgaard-dollar” og “Skal vi have et par chokoladeboller hos slotsbageren?” er blandt vendinger, som alle indfødte aalborgensere forstår.
Er man ikke fra Aalborg kan disse legendariske aalborgensiske citater virke uforståelige, men alle som har boet i Nordens Paris, ved lige præcis hvad de betyder.
Mange af de interne aalborgensiske vendinger som “jamen, broen var oppe!” foreviges nu på en plakat.
Fik kendte løver ombord i Løvens Hule
Det er virksomheden Dialægt, som står bag plakat-kollektionen af det danske sprogs variationer.
Bag virksomheden står de unge iværksættere Andreas og Nikolaj, som tidligere på året var en tur i DR1-programmet “Løvens Hule”, hvor de havde held med at få business angels og serieiværksætterne Jesper Buch og Jan Lehrmann med ombord som investor.
Ideen bag Dialægt opstod i efteråret 2015, da de to iværksættere bag virksomheden havde en brændende lyst til at starte en et projekt.
De valgte plakater, da det ikke krævede en enorm startkapital og var relativt ligetil. Plakaterne skulle nemlig tage udgangspunkt i værdier som humor og selvironi med danske dialekter som hovedfokus.
Ideen blev en realitet, og det begyndte pludseligt at gå stærkt for de to Aarhus-drenge.
Så stærkt at de i januar 2016 gik fuld tid på projektet.
Plakater forhandles over hele landet
I dag forhandles Dialægt plakater både online og i butikkerne. De mange plakater forhandles over hele landet i f.eks. Kop og kande og lignende butikker.
Dialægt har også deres egen webshop hvor man kan finde en bred vifte af forskellige plakater, illustrationer og meget andet væg-pynt.
Det er altså her, man lige nu kan finde plakaten “Aalborg – Har du aldrig – Plakat”.
Den er fyldt med spørgsmål som aalborgensere burde kunne nikke genkendende til.
Det involverer bl.a. Gaden, karneval og Vejgaard-dollaren. En ideel gave til den indfødte Aalborgenser.
Har du aldrig;
- betalt med en Vejgaard-dollar?
- været forarget, hvis folk staver Aalborg med Å?
- været en tur i Gaden?
- holdt i kø på grund af Broen?
- hørt..jeg kom liig gåens henad gaaadn?
- sagt..så’e u?
- forklaret at Onkel Tom ikke er et familiemedlem?
- været til karneval?
Facebook hjælper med Dialægt Plakater
Udover Aalborg, så er blandt andet Århus, Odense, Esbjerg og Vejle også kommet på plakater med klassiske vendinger fra deres respektive egne af landet.
Iværksætterne bag Dialægt indrømmer dog blankt, at de naturligvis ikke har kendskab til alle Danmarks mange dialekter.
Derfor har virksomheden også søgt hjælp hos deres følgere på sociale medier, når de har haft brug for inspiration til nye plakater.
Det foregår nemlig således, at Dialægt spørger på Facebook hvilke universelle vendinger, der hersker indenfor et bestemt emne.
Finde plakater til mange forskellige ting
Det kunne være dialekter, men også inden for brancher som f.eks. ryttere og bagere har Dialægt fremstillet plakater med branchens velkendte jargon.
Her sidder deres loyale følgere nemlig klar til at hjælpe med at byde ind på hvilke citater og vendinger som skal trykkes på plakaten.
Så du vil helt sikkert kunne finde en plakat, hvor du kan grine med på hvad enten du er fra Aalborg eller ej.
Dialægt plakater spænder fra bankrådgivere til bioanalytikere i brancher og har plakater med dialekter fra Aalborg i nord til “Synnejylland” i syd.
Der er både anledningskort, plakater og meget andet at finde hos Dialægt. Det er tilmed også muligt at designe sin egen plakat, med sine egne citater hvis man ønsker.