Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bliver større end Kongens Have: DGI hjælper Aalborg med Stigsparken

Stigsparken
Foto: Stigsborg Havnefront

Det er et af de største byggeprojekter i nyere tid i hele Aalborg Kommune.

I løbet af 2019 ventes der at blive sat i gang i byggeriet af 700 boliger på Stigsborg Brygge på Nørresundby-siden helt ud til Limfjorden.

På længere sigt kommer denne bydel til at rumme over 4000 nye boliger.

Som et samlende element omkring de mange nybyggerier og tusindvis af nye beboere på området, vil Stigsparken fylde centralt med sine cirka 15 hektar.

Det bliver den største bypark i Aalborg Kommune, og vil i størrelse blandt andet overgå Kongens Have i hjertet af København.

Bliver også helt unik i forhold til andre byparker i landet

Stigsparken bliver også helt unik i forhold til andre byparker i øvrige byer rundt omkring i landet.

For Aalborg Kommune har nemlig indgået en samarbejdsaftale med DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), som er hovedorganisation for flere end 6.300 idrætsforeninger.

Tanken er nemlig, at der skal være en masse aktiviteter i Stigsparken, som hele kommunen kan drage nytte af.

“Der er indgået en aftale om, at DGI går ind og hjælper med at facilitetsudvikle Stigsparken. Det hele startede lidt, da jeg havde en god snak med Søren Møller (tidligere DGI-formand) til et debatmøde ved Dansk Håndbold Forbund.

Her kom vi til at tale om, hvordan man sikrer, at der kommer nok idrætsfaciliteter ind i en ny bydel. Mange glemmer det alt for ofte,” siger Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen til MigogAalborg.

Bliver større end Kongens Have: DGI hjælper Aalborg med Stigsparken
Foto: Stigsborg Havnefront

Nordhavn har ingen grøn park

Han peger blandt andet på Københavns nye spirende bydel Nordhavn med flotte byggerier og boliger der er blandt landets dyreste.

“En af de ting de ikke har i Nordhavn, er en kæmpe grøn park. Det får vi med Stigsparken, og der kommer alle mulige tænkelige idrætsfaciliteter, som DGI indtænker i projektet. Så det bliver til glæde for flest mulige i hele Aalborg Kommune.

Der er afsat 26 mio. kr. i budgettet til at udvikle Stigsparken, og det går vi i gang med her i år,” fortæller Thomas Kastrup-Larsen.

Stigsparken på forurenede del af Stigsborg Brygge

Etablering af Stigsparken på den mest forurenede del af arealet på Stigsborg Brygge er en del af den planlagte løsning.

Her indkapsles forureningen, ved at der fyldes jord på og området beplantes, så der ikke er nogen risiko for at mennesker kommer i kontakt med forurenet jord.

“Mange kalder det gaven fra Kemira (tidligere fabrik som lukkede i 1998). Men vi har omfavnet det og set potentialet i at få den her store grønne park, som vi alle her i Aalborg og Nørresundby kan være stolte af.

Der bliver bygget både en ny skole og børnehave i det nye område, og det er oplagt, at deres ude-faciliteter ligger i Stigsparken,” forklarer Thomas Kastrup-Larsen.

Kigger på finansiering af Svingbro over Fjorden

Han kommer i løbet af samtalen også ind på den her såkaldt Svingbro, som man drømmer om skal forbinde Stigsborg Brygge med Aalborgs Havnefront.

Aalborg Kommune har afsat midler i budgettet til at kigge på finansiering af en gang- og cykelbro over Limfjorden.

“Det vil være sådan en svingbro, så skibene selvfølgelig kan passere, når de skal det. Og så vipper den på plads igen bagefter.

Sådan en bro vil nok koste et trecifret millionbeløb, og det vil kræve, at de her udviklingsselskaber er med til at finansiere den.

Der er heller ikke ingen tvivl om, at sådan en svingbro vil øge værdien af arealet og gøre det endnu mere attraktivt at bo på Stigsborg Brygge,” forklarer Thomas Kastrup-Larsen.

Du kan læse mere om Stigsborg Brygge projektet her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.