Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julestemning til de små: DETVIER laver personlige nissebreve til børnene

Af Jonas Søhus Vogt Sørensen

Juletiden nærmer sig med hastige skridt, og derfor skal julepynt og nisser snart findes frem.

Og apropos nisser, så kan vi vel alle huske, hvordan det var at tro på nisser.

Sådan en helt sikker overbevisning om, at nisser var ægte og bragte små og spændende overraskelser med sig til at forsøde julemåneden.

Det var en magisk tid, som bragte mange stjernestunder, begejstring og spænding med sig.

Og i de sidste fire år har Aalborg-firmaet DETVIER hjulpet forældre med at give denne magiske oplevelse videre til deres egne børn.

24 personlige nissebreve til dit barn

Og grundet Corona er budskabet i år vigtigere end nogensinde før.

”2020 har været et år, hvor vi har været meget sammen hver for sig grundet Corona.

Derfor er det også særligt vigtigt, at vi i år værner om vores familietraditioner, så nærheden og hyggen stadig kan fylde den søde juletid.

For at sprede ekstra magi og julestemning blandt de små, har vi derfor udviklet 24 personlige nissebreve, stilet direkte til dit barn,” fortæller Tina Hare Andersen og Natasja J.W. Michaelsen, der ejer DETVIER.

Julestemning til de små: DETVIER laver personlige nissebreve til børnene

Personlige nissebreve

Vi tør godt garantere, at julefreden vil indfinde sig i de danske hjem, for brevene er nemlig helt unikke og skræddersyet direkte til dit barn.

”Du kan altså selv vælge, hvad nissen skal hedde, så du undgår at din barns bedste ven eller venindes nisse hedder præcis det samme. Historierne bygger på gamle nordiske traditoner om gårdnisser, og derfor er det altid en herrenisse, historierne omhandler.

Og derudover har alle breve håndtegnede illustrationer, som dit barn kan farvelægge,” fortæller Natasja.

Brevene giver mulighed for at samles til højtlæsning og hygge. Du skal blot vælge den julefortælling, som passer til jeres familie, og så har I 24 forrygende stjernestunder til at forsøde december måned og gøre ventetiden lidt mere udholdelig.

“Med disse breve får man en kvalitets jul, selvom man måske ikke kan samles hele storfamilien grundet Corona,” forsikrer Tina.

Brevene sælges i tre forskellige pakker fra en print selv version til 129 kroner til en premium pakke til 499 kroner og kan købes online her.

Lige nu kan du bruge rabatkoden “jul15” og få 15 % rabat på nissebrevene.

Julestemning til de små: DETVIER laver personlige nissebreve til børnene

Sørger for hyggelig julestemning

Sammen med julefortællingerne modtager du også en ”Guide til at holde nisse”, instruktionen ”Sådan får du en Nisse til at flytte ind” samt en liste over nissedrillerier.

“Nissedrillerier passer til hverdagens historie. Det hele er godt gennemtænkt, og det er virkelig gjort super nemt, da du ikke skal købe ekstra ting,” fortæller Tina.

Med 24 forskellige nissehistorier og dertilhørende guides og nissedrillier, er det da også en helt oplagt pakkekalender til børn.

“Det er helt vildt hyggeligt for alle – især børnene. Hver dag er der noget nyt og se frem til, og vi kan da også se, at det er særdeles populært, for vi er vokset eksplosivt det sidste år,” fortæller Natasja.

Er man så heldig, at der flytter en nisse ind i huset, så flytter julestemningen helt sikkert også med.

”Det handler om at gøre det så realistisk for børnene som muligt, at tro på nissen. På den måde får de også lov til at opleve den magi, som du selv kan genkalde dig, fra du var barn,” fortæller Natasja.

Når Tina og Natasja ikke forsøder juletiden for de danske familier, sørger de i stedet for god stemning, kreative påfund og flotte dekorationer til små og store fester og events. Det kan du følge med i på deres Instagram.

Del artikel

Andre læser også