Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Har i forvejen Café Vi2 og Bette Kro: Nu åbner Jeannette sin tredje restaurant i Aalborg

Af Michael Qureshi
Jeannette på Café Vi 2.
Jeannette på Café Vi 2.

En af Aalborgs mest erfarne restauratører har ikke tænkt sig at træde på bremsen. Tværtimod faktisk.

I 14 år har Jeannette Isgaard Jørgensen med stor succes drevet Café Vi2 på C.W. Obels Plads. I 2017 overtog hun så Restaurant Den Bette Kro i Vingårdsgade.

Begge spisesteder er i dag blandt Aalborgs mest populære. Og i 2020 bød man også velkommen i Hotdoggeriet.

Har i forvejen Café Vi2 og Bette Kro: Nu åbner Jeannette sin tredje restaurant i Aalborg

Men nu er der nyt på vej – igen.

I løbet af foråret åbner hun nemlig endnu et sted, der meget sigende har fået navnet “Det Tredje Sted”.

Den nye restaurant kommer til at ligge på gågaden i Bispensgade 9, hvor der tidligere har været en tøjbutik.

I stedet bliver det et nyt hyggeligt spisested i midtbyen, og hvor tanken er, at man deler køkken med søster-stedet Café Vi2.

Det bekræfter Jeannette Isgaard Jørgensen overfor MigogAalborg.

“Det er helt rigtigt, at vi har gang i noget. Hvis alt går efter planen, så åbner vi Det Tredje Sted den 10. marts.

Det Tredje Sted bliver et sted, hvor vores gæster kan komme ind og få en skøn oplevelse uanset om det er til morgenmad, frokost eller aften,” fortæller Jeannette.

Helt nyt køkken

Samtidig med åbningen af det nye sted, kommer der også til at ske lidt forandringer på Café Vi2.

Blandt andet får den populære café på C.W. Obels Plads glæde af det nye, store fælleskøkken på intet mindre end 100 kvm.

“Café Vi2 har måtte nøjes med det samme lille køkken i 13 år, og når man også gerne vil kunne levere mad ud af huset, så har vores køkkenpersonale brug for mere arbejdsplads – og det får de nu,” forklarer hun.

Har i forvejen Café Vi2 og Bette Kro: Nu åbner Jeannette sin tredje restaurant i Aalborg

Udover det fælles køkken, kommer Café Vi2 og Det Tredje Sted dog ikke til at være sammenligneligt.

På den ene side af bygningen fortsætter konceptet som aalborgenserne kender og elsker det, mens den ud mod gågaden får helt nyt liv.

Søger personale til starten

Lige nu søger man personale til den nye restaurant, der forventes at åbne i løbet af marts – hvis alt går vel, den 10.

“Da vi på Café Vi.2 og Den Bette Kro udvider koncernen, åbner vi snart vores nyeste restaurant i Gågaden og forventer fuld fart fra dag 1.

Derfor søger vores Køkkenchef et team bestående af en souschef samt 2 fuldtids kokke,” skriver man på Facebook-siden for Det Tredje Sted. 

Konceptet for det nye sted i Aalborg lyder også spændende.

I morgentimerne bliver konceptet high-end café, og glider over i en franskinspireret restaurant med fokus på gastronomi, god vin og hygge.

“Det bliver en sammensurium af ting, vi selv holder af, så I kan godt glæde jer,” slutter Jeannette.

Du kan følge Det Tredje Sted lige her. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien