Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Akut boligmangel: Her skal de ukrainske flygtninge bo i Aalborg

Af Redaktionen

Aalborg Kommune har indgået en aftale om leje af det tidligere plejehjem Lollandshus.

Det meddeler de i en pressemeddelelse.

I lejeperioden på 2 år kan kommunen i takt med, at stedet renoveres få rådighed op til 100 lejemål. Derudover er der planer om at etablere et nyt dagtilbud til ukrainske børn.

De kan blive en del af det gode naboskab

Aalborg Kommune står over for en stor udfordring med at finde boliger til de nyankomne ukrainere. Derfor er er der glæde over den nye aftale.

”Vi er rigtigt glade for, at vi nu får adgang til en ejendom med mange lejemål, som kan bruges til andre funktioner, herunder pasning.

Det bliver et stort plus, at der er tale om centralt placerede boliger, hvilket alt andet lige giver beboerne lettere adgang til transport, job og uddannelse. Ikke mindst kan de nyankomne ukrainere se frem til at være del af det gode naboskab, som jeg jo ved kendetegner Øgadekvarteret”, fortæller Rådmand Nuuradiin S. Hussein.

Netop et godt forhold til naboerne er afgørende for at komme godt fra start. Derfor vil kommunen hurtigst muligt vil indkalde naboerne til Lollandshus til et møde om den fremtidig brug af stedet.

Lejen af Lollandshus er en vigtig brik i at sikre boliger til de ukrainske flygtninge, efterhånden som de opnår opholdstilladelse.

”Så mange personer, som vi forventer at modtage, kan ikke bare sluses ind i det almindelige boligmarked. Vi er derfor markant udfordret på boligdelen og har behov for at få etableret flere midlertidige boliger”.

Derfor roser han også udlejerne for hurtigt at stille op og hjælpe med at skaffe tag over hovedet til de nytilkomne flygtninge.

“Det er naturligvis dybt beklageligt for de unge mennesker som allerede havde glædet sig en til god billig bolig, men vi beder om forståelse i denne svære situation.

Kommunen har været på en svær opgave med at finde egnede boliger og med den har løsning får kommunen lidt arbejdsro på den front. ” Vi håber for alle parter at situationen er kortvarig. Det vil også være NEXTKEY der står for udlejning og drift til den tid, siger Anne Mette Frost, indehaver af Nextkey.

Baggrund om Lollandshus

Lollandshus er pt. under renovering. I løbet af maj og juni vil Aalborg Kommune få rådighed over 64 boliger. Derudover undersøges mulighederne for at etablere et dagtilbud til ukrainske børn ved at ombygge 7 af de øvrige lejemål på stedet. Det vil dog kræve en del yderligere bygningsmæssige tilpasninger.

I takt med at Lollandshus i løbet af 2022 gennemgår en yderligere renovering og ombygning kan kommunen forvente at få rådighed over flere lejemål på stedet.

Aalborg Kommune lejer Lollandshus for en to-årig periode. Skulle behovet for at benytte Lollandshus mod forventning bortfalde i lejeperioden, har Aalborg Kommune fået indbygget en såkaldt tabsbegrænsningspligt i lejeaftalen.

Beboerne i Lollandshus skal betale brugerudgifter under opholdet. Det vil dog ikke dække hele kommunens udgift til stedet, og Aalborg Kommune forventer på sigt at blive kompenseret af staten for de resterende udgifter.

Aalborg Kommune har en forpligtelse til at skaffe midlertidige boliger til de ukrainske flygtninge i takt med, at de opnår opholdstilladelse. Det præcise antal er usikkert. Ud fra regeringens seneste forudsigelser om, at der kommer 100.000 fordrevne ukrainere til landet, kan antallet for Aalborg Kommune nå helt op på ca. 3.900 personer.