Det stikker helt af: Aalborg Pirates inviterer til kæmpe guldfest i dag
Tirsdag aften genvandt Aalborg Pirates DM-guldet efter en sejr på udebane over Herning Blue Fox.
Det skal naturligvis fejres – og det bliver det endda på en fredag.
Klokken 16.00 i dag bliver mesterskabet fejres, hvor alle er velkomme til at være med til at hylde de lokale helte.
Når spillerne ankommer på fredag bliver de modtaget af borgmesteren på Gammel Torv og de fremmødte fans, herefter går spillerne og borgmesteren ind til et lukket arrangement i byrådssalen, der varer omkring en halv time, og bagefter kommer spillerne igen ud på Gammel Torv.
Men fejringen slet ikke der.
Gratis fadøl, hotdogs og DJ
Fra klokken 17.00 – 19.00 inviterer Sparekassen Danmark til byens hyldest på Gammel Torv.
Der er gratis adgang for alle, og der vil være gratis pølser + øl/vand til de første 500.
Holdet vil blive hyldet på den store scene og DJ’en giver den gas med festlig musik..
“Vejret bliver godt og vi håber at se MANGE mennesker som kommer og hylder guldheltene,” fortæller Aalborg Pirates.
Kan du ikke få nok af fejring af piraterne, så er sponsorer og fans også inviteret til et eksklusivt arrangement, sammen med spillerne og deres familiier inden spillerne drager på en velfortjent ferie.
Guldmiddagen kræver billet og koster 275,- Læs mere og køb billet her.