Flotte skibe, mad og koncerter: Det skal du opleve til Aalborg Regatta
Det bliver et af årets helt store højdepunkter i Aalborg, og nu går det endelig løs.
Aalborg Regatta løber af stablen i næste uge, hvor byen vil være prydet med flotte sejlskibe fra ind- og udland.
Fra torsdag til søndag i næste uge (24.-27 august) vil havnefronten vil være fyldt med maritime aktiviteter, musikalsk underholdning og sjove oplevelser for hele familien.
Har du mistet overblikket over hvad for noget mad du skal spise? Hvornår koncerten med Christopher finder sted? Og hvad med alle de andre sjove aktiviteter?
Frygt ej – vi har lavet alt det hårde arbejde for dig. Her får du en guide til de fem ting, du bare ikke må gå glip af i år.
(Længere nede i artiklen finder du en mere udførlig oversigt med programmet dag for dag)
1: Oplev de smukke skibe
Selvom Aalborg Regatta er meget mere end flotte skibe, så er de smukke træskibe naturligvis et stort trækplaster.
I år deltager ti skibe fra både Holland og Danmark
De deltagende skibe er:
- Brita Leth
- LOA
- Gulden Leeuw
- Morgenster
- Marinehjemmeværnets HMS Patrioten
- Jens Krogh
- Betty
- Skonnerten Jylland
- Maja
Du kan komme ombord på skibene, når de har sat deres åbent-skib banner ud på kajen.
I løbet af regattaen kan du også komme på sejltur med skonnerten Maja, hvor du på en 1, time lang sejlads kan se Aalborgs smukke havnefront fra vandet, og Skonnertens kaptajn vil sætte et par sejl undervejs.
Find mere info om det her.
2: Gratis koncert med Christopher
Der findes næppe en større popstjerne i Danmark lige nu end Christopher.
Han har haft kæmpesucces med Netflix-filmen A Beautiful Life, og så har han spillet den ene tætpakkede koncert efter den anden denen sommer.
Derfor er det et kæmpe scoop, at du kan opleve ham helt gratis til Aalborg Regatta.
Det er lørdag den 26. august klokken 21.00, at du på Slotspladsen kan opleve popprinsen.
… psst: Der er også gratis koncerter med navne som Carpark North, Annika Aakjær og Danser Med Piger løbet af regattaen.
Find hele programmet her.
3: Fantastisk mad fra hele verden
Aalborg Regatta skruer op for det gastronomiske blus i år.
Mad & Kulturs foodtruck-flåde ruller ind på havnefronten med autenisk gademad fra alle verdenshjørner.
16 madboder med passionerede stadeholdere står klar til noget for enhver smag.
Glæd dig til bl.a. flammegrillet argentinsk flanksteak, flæskestegssandwich og fish ’n’ chips til veganske retter fra Mexico, peruvianske empanadas, stenovnsbagt pizza, saftige sliders, søde pandekager og overdådige is.
Og er man tørstig, er der både læskende fadøl, sodavand, smoothies og en vinbar.
Der bliver desuden skruet op for atmosfæren i Utzon Parken med hele 1.000 siddepladser mellem store oliventræer og funklende lyskæder.
4: Børnelegeland for de mindste
Når børnene skal underholdes til Aalborg Regatta, så er der masser af muligheder.
Udover at underholde dem at gå ombord på de flotte skibe og lade dem prøve en masse spændende mad, så bliver der også mulighed for at underholde dem på anden vis.
Jomfru Ane Parken fyldes nemlig med hoppeland og sjove aktiviteter for børn i alderen 0-5 år.
5: Prøv vandsport helt gratis
Både fredag, lørdag og søndag er der rig mulighed for at få testet dine evner på vand.
Aalborg Cable Park afholder nemlig “Vandsport for alle.”
Her kan alle prøve kræfter med wakeboard eller komme ud på Limfjorden på SUP board. Begge med vejledning fra erfarne instruktører.
Du skal blot medbringe håndklæde og badetøj.
Torsdag d. 24. august
Kl. 17:00-22:30: Hold på hat og briller, når RIG (Rigid Inflatable Boat) bådene sejler fra kajen ved trapperne på Honnørkajen. Der er lovet fart og feltet, når RIBaction, der udbyder turene, skruer op for farten i deres både, der er designet til highspeed sejlads.
Prisen er 150 kroner pr. person for en tur i RIG bådene.
Kl. 17:00-22:30: Forkæl dine smagsløg når Utzon Parken bliver omdannet til et kulinarisk slaraffenland.
Kl. 19:00: Svea S
Kl. 21:00: Annika Aakjær
Program fredag d. 25. august
Kl. 15:00-17:00: Tag børnene med i Utzon Centeret og byg jeres eget rumskib, rumstation eller en månebase i LEGO og Minecraft.
Kl. 15:00-18:00: Prøv kræfter med balancen, når erfarne instruktører i Aalborg Cablepark tilbyder gratis prøvetur på Wakeboard eller SUP board. HUSK: Håndklæde og badetøj.
Kl. 15:00-18:00: Åbent skib: Mød besætningen og kom ombord på skibene, der deltager i årets Regatta.
Kl. 15:00-18:00: Børnelegeland (0-5 år). Jomfru Ane Parken fyldes med hoppeland og sjove aktiviteter.
Kl. 15:00-18:00: I Springeren på Aktivitetspladsen er der dømt pirattema for børnene. Her kan de deltage i dåsekast og ringspil, blive klædt ud som pirater og smage vaske ægte “piratmad”.
Kl. 15-22:30: Forkæl dine smagsløg når Utzon Parken bliver omdannet til et kulinarisk slaraffenland.
Kl. 15:00-18:00: Mød Nordjyllands politi på Aktivitetspladsen, der fortæller om deres projekt med “Sikker færden på havnefronten”.
Kl. 15:00:22:30: Hold på hat og briller, når RIG (Rigid Inflatable Boat) bådene sejler fra kajen ved trapperne på Honnørkajen. Der er lovet fart og feltet, når RIBaction, der udbyder turene, skruer op for farten i deres både, der er designet til highspeed sejlads.
Prisen er 150 kroner pr. person for en tur i RIG bådene.
Kl. 15:30-17:00: Jazz og hygge i Utzon Parken.
Kl. 17:00: Jove indtager scenen ved Honnørkajen.
Kl. 19:00: Danser med Piger indtager scenen ved Honnørkajen.
Kl. 21:00 Carpark North slutter af med et brag på scenen ved Honnørkajen.
Program lørdag d. 26. august
Kl. 10:00-17:00: Tag børnene med i Utzon Centeret og byg jeres eget rumskib, rumstation eller en månebase i LEGO og Minecraft.
Kl. 10:00-18:00: Åbent skib: Mød besætningen og kom ombord på skibene, der deltager i årets Regatta.
Kl. 10:00-18:00: Børnelegeland (0-5 år). Jomfru Ane Parken fyldes med hoppeland og sjove aktiviteter.
Kl. 10:00-18:00: Skab din egen mini-ø i KUNSTENS telt på aktivitetspladsen. Få inspiration fra fjorden og fra kunstneren Søren Dahlgaards værk ‘Inflatable Island,’ der også er udstillet på havnefronten.
Kl. 10-22:30: Forkæl dine smagsløg når Utzon Parken bliver omdannet til et kulinarisk slaraffenland.
Kl. 10:00-22:30: Hold på hat og briller, når RIG (Rigid Inflatable Boat) bådene sejler fra kajen ved trapperne på Honnørkajen. Der er lovet fart og feltet, når RIBaction, der udbyder turene, skruer op for farten i deres både, der er designet til highspeed sejlads.
Kl. 14:00-14:30: Oplev et freestyle show udført på jetski ved trapperne på Honnørkajen.
Kl. 12:30-14:00: Jazz og hygge i Utzon Parken.
Kl. 17:00: Rakkerpak indtager scenen ved Honnørkajen.
Kl. 19:00: Svea indtager scenen ved Honnørkajen.
Kl. 21:00: Den ukronede popprins Christopher slutter af med et brag ved scenen på Honnørkajen.
Program søndag d. 27. august
Kl. 10:00-15:00: Forkæl dine smagsløg når Utzon Parken bliver omdannet til et kulinarisk slaraffenland.
Kl. 10:00-15:00: Hold på hat og briller, når RIG (Rigid Inflatable Boat) bådene sejler fra kajen ved trapperne på Honnørkajen. Der er lovet fart og feltet, når RIBaction, der udbyder turene, skruer op for farten i deres både, der er designet til highspeed sejlads.
Prisen er 150 kroner pr. person for en tur i RIG bådene.
Kl. 10:00-15:00: Åbent skib: Mød besætningen og kom ombord på skibene, der deltager i årets Regatta.
Kl. 10:00-15:00: Børnelegeland (0-5 år). Jomfru Ane Parken fyldes med hoppeland og sjove aktiviteter.
Kl. 10:00-15:00: Skab din egen mini-ø i KUNSTENS telt på aktivitetspladsen. Få inspiration fra fjorden og fra kunstneren Søren Dahlgaards værk ‘Inflatable Island,’ der også er udstillet på havnefronten.
Kl. 10:00-15:00: I Springeren på Aktivitetspladsen er der dømt pirattema for børnene. Her kan de deltage i dåsekast og ringspil, blive klædt ud som pirater og smage vaske ægte “piratmad”.
Kl. 10:00-15:00: Mød Nordjyllands politi på Aktivitetspladsen, der fortæller om deres projekt med “Sikker færden på havnefronten”.
Kl. 10:00-15:00: Prøv kræfter med balancen, når erfarne instruktører i Aalborg Cablepark tilbyder gratis prøvetur på Wakeboard eller SUP board. HUSK: Håndklæde og badetøj.
Kl. 10:00-15:00: Prøv kræfter med Windsurfing på land ved Honnørkajen med Nordjysk Windsurfing Klub.
Kl. 10:00-17:00: Tag børnene med i Utzon Centeret og byg jeres eget rumskib, rumstation eller en månebase i LEGO og Minecraft.
Kl. 11:00-11:30: Oplev et freestyle show udført på jetski ved trapperne på Honnørkajen.
Kl. 12:00-13:00: Oplev en redningsaktion på vandet, når ansatte fra forsvaret laver en redningsaktion med demonstration af hejs.
Kl. 12:30-14:00: Læn dig tilbage og nyd jazzede toner i Utzon Parken.
Læs mere om programmet, priser og tilmeldinger her.